Danmark har et forbehold over for EU's samarbejde på området for retlige og indre anliggender. Det betyder altså, at Danmark ikke er med til at lovgive på området, at lovgivning der vedtages, ikke gælder for Danmark, og at Danmark hverken har mulighed for eller skal deltage i det samarbejde, der etableres.

Hvad er 'retlige og indre anliggender'?

Det er en fælles betegnelse for de opgaver, der i EUs medlemslande ofte varetages af politiet og de retlige myndigheder. Det gælder altså alt fra udlændinge, grænsekontrol, skilsmisser og forældremyndighed. Retsforbeholdet betyder helt konkret, at Danmark ikke deltager i store dele af det såkaldte Stockholm-program, som bla. regulerer EUs terrorbekæmpelsesindsats og forskellige udlændingespørgsmål.

Forbeholdet er blevet aktiveret

Siden 1992 har det europæiske retssamarbejde udviklet sig på en række punkter, og senest har Lissabon-traktaten fået konsekvenser for forbeholdet. Det skyldes, at samarbejdet nu ikke længere foregår på mellemstatsligt niveau, men i stedet på overstatsligt niveau, hvilket har aktiveret det danske forbehold. Vi har derfor nu forbehold overfor stort set hele det retlige samarbejde. Oprindeligt var det nemlig sådan, at Danmark kun havde forbehold overfor samarbejdet, hvis det foregik på overstatsligt niveau.
Danmark risikerer dog at glide ud af samarbejdet, da Danmark ikke deltager i de nye dele, når lovgivning revideres, og hvis lovgivningen helt erstattes, vil Danmark stå udenfor. Det gælder blandt andet det europæiske politisamarbejde, Europol, hvor der er planlagt en revision af det grundlæggende regelsæt.

Hvad er en 'parallelaftale'?

Som det er nu, kan Danmark selv lave regler, der svarer til dem, der findes i EU. Men dette er ikke muligt, hvis EUs regler ligger op til, at de enkelte myndigheder i de enkelte lande skal samarbejde på en bestemt måde. Det gælder eksempelvis forslaget om udveksling af passagerlister. Forslaget vil forebygge og efterforske terrorhandlinger, men som Danmark altså pga. forbeholdet ikke kan deltage i. Det kan kun lade sig gøre ved at Danmark beder om en såkaldt parallelaftale med de øvrige EU-lande. Danmark kan altså anmode om at blive omfattet på et mellemstatsligt grundlag. Det kræver dog, at Kommissionen og de øvrige medlemslande accepterer det - og det gør de ikke altid. Det er blandt andet sket i sager om handelsret og forældremyndighed. På grund af retsforbeholdet risikerer Danmark altså at få et nej, når vi beder andre EU-lande om lov til at tilslutte os samarbejdet på retsområder, som er omfattet af forbeholdet, men som vi alligevel ønsker at tilslutte os.

'Tilvalgsmodellen'

Den danske regering har derfor forhandlet sig frem til de andre EU-landes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag og vil kræve en folkeafstemning i Danmark. Det gælder helt særligt for retsforbeholdet. Danmark vil ikke deltage i samarbejdet, men altså vælge fra sag til sag.

Hvorfor skal vi stemme om det?

På grund af en politisk aftale i Folketinget - europaaftalen - kræver en afskaffelse eller ændring af forbeholdene en folkeafstemning.

'Mellemstatsligt' og 'overstatsligt' samarbejde

Et mellemstatsligt samarbejde betyder, at de regler, der vedtages, alene forligter staterne. De skal altså godkendes og vedtages i Folketinget.
Et overstatsligt samarbejde betyder, at de regler, der vedtages, forpligter borgerne i  alle EU's medlemsstater direkte - og folketinget inddrages altså ikke.

Kilde: EU-oplysningen
Link til liste over de foranstaltninger, hvor Danmark har anvendt retsforbeholdet