Holbæk. Efter at have holdt en nu 25-årig mand varetægtsfængslet i mere end et år dropper politiet nu sigtelserne mod ham og løslader ham.
Den 25-årige, der angiveligt også har været i Syrien for at kæmpe for militante islamister, blev anholdt 14. januar 2016 og sigtet for følgende:
* Medvirken til anskaffelse af bombemanualer og til forsøg på at udføre terrorangreb mod to skoler.
* En 16-årig pige fra den lille by Kundby ved Holbæk er fortsat sigtet og varetægtsfængslet i sagen.
Hun er sigtet for to forhold:
* I det første forhold er hun sigtet for frem til 12. januar 2016 at anvende bombemanualer, anskaffe kemikalier og forsøge at fremstille sprængstoffet TATP, som også kaldes "Satans Mor".
* Derudover sigtes hun for at planlægge en prøvesprængning samt at forberede et terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle og den jødiske privatskole Carolineskolen i København.
* Angrebet mislykkedes ifølge sigtelsen, fordi hun blev anholdt.
* Ifølge pigens advokat er der ikke lagt op til en løsladelse af hende.
Kilder: Midt- og Vestsjællands Politi, advokat Michael Juul Eriksen
/ritzau/