»Er du fan af Uber?«

Linisha Palm kniber øjnene en smule sammen og holder vejret et øjeblik, inden hun svarer.

Iværksætteren er 31 år og har sammen med sin medstifter skabt virksomheden Soply, der formidler kontakten mellem firmaer og freelancere, inden for kreative brancher som fotografer, designere og grafikere. Kunderne tæller firmaer som Ogilvy, Danske Bank og Danfoss, og der er sådan set ingen grænser for, hvem freelancerne kan være. Der er lige nu op til 6.000 brugere fordelt på 120 lande. Linisha og Soply tager 15 procent af betalingen parterne imellem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kort fortalt kan en designer fra Serbien, USA, Spanien eller Tyskland udføre et stykke arbejde bestilt af en dansk virksomhed.

Berlingske Business møder Soply-chefen på The Rainmaking Loft i København, hvor iværksættere skyder gang i deres forretningsideer – mange af dem digitale og uden et fysisk produkt.

Når den CBS-uddannede Linisha trækker lidt på det, inden hun svarer på sin holdning til Uber, er det, fordi hun godt ved, hvilke kræfter der skyller ind over folk, der sværger troskab til moderne teknologi og forretninger - den såkaldte platformsøkonomi.  Og efter et par dybe suk svarer hun på, om hun ser sig selv, som en fan af Uber:

»Ja, selvfølgelig er jeg det. Det burde vi sådan set alle være. I min forretning ser jeg dem som et forbillede«.

Forretninger som Soply er omdiskuterede. De er nemlig en del af platformsøkonomien, som nogen vil kalde det en ladeport for skatteunddragelse, andre skruebrækkeri og flere for den sikre død til de forskellige goder, som lønmodtagere i årevis har kæmpet for at sikre sig.

Tilbage i juni lancerede LO ni anbefalinger til platformsøkonomien, som organisationens næstformand Nanna Højlund tilbage i juni kaldte for en »platugleøkonomi«.

»Nogle lønmodtagere risikerer at havne i en gråzone, hvor de presses på løn og ret til pension, barsel, ferie med løn og så videre. Fagbevægelsens opgave er at sikre, at de her gråzoner ryddes af vejen. For der er ingen grund til at lave et Wild West i Danmark,« sagde Nanna Højlund til Ugebrevet A4.

Men anklagerne mod platformøkonomien er set fra Linisha Palms synspunkt helt forfejlede. Hun peger blandt andet på, at Soply vil lave en ordning, der gør det muligt at indrapportere oplysninger til de relevante skattemyndigheder. Soply sikrer allerede i dag korrekt moms betaling på tværs af landegrænser, hævder hun.

»Vi kigger ind i en verden, hvor folk er langt mindre bundede til en virksomhed eller det samme arbejdsfællesskab. I langt stigende grad kommer der mere fleksibilitet,« siger hun og slår fast, at hun ikke har noget imod fagforeninger.

Faktisk vil hun gerne samarbejde med dem, eksempelvis om at man kan tilkøbe forskellige ydelse fra fagforeningerne, der så kan sælge dem via Soplys platform, forklarer hun.
»De må godt, synes jeg er fjenden, men det er ikke mig. Det er udviklingen. I stedet for at tro jeg ond, og at man kan bekæmpe udviklingen, så lad os da i stedet samarbejde,« siger hun.

Det er den såkaldte »uberfication«, der er på spil i virksomheder som Soply: Dem, der vil køres en tur, bliver sat i direkte forbindelse med ham, der skal køre bilen. Den digitale formidling er den eneste mellemmand, der så til gengæld tager en bid af kagen.

I gamle dage tog man telefonen, slog op i telefonbogen og startede under fotograf, og så ringede man ellers løs, nu klikker man en fem seks gange, for at finde frem til den man skal bruge, påpeger Linisha Palm.
»Folk er sultne og de er på. De elsker den her form for arbejde, hvor de ikke er bundet til nogen, Vi går ind og tager det statiske og gør dynamisk,« siger hun.

Selv om LO har fået lavet en undersøgelse, der viser, at der er stor modstand mod virksomheder som Soply, der baserer forretningen på en platform, viste en analyse fra HK, som Berlingske Business bragte i oktober et noget andet billede.

Fagforbundet spurgte knap 2.200 medlemmer, hvad de mener om nye ­onlinetjenesters muligheder for at arbejde som digitale selvstændig på freelancelignende ­vilkår.

Blandt medlemmer under 40 år mener knap 40 procent, at flere hjemmesider og apps, hvor de kan udbyde deres arbejdskraft som en slags digitale selvstændige, er en god udvikling.

Og derfor giver én som Linisha Palm gevaldige panderynker i fagbevægelsen, mener professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen, som har fulgt den danske fagbevægelse tæt i årtier. Han mener, at fagforbundene er blevet overrasket over, hvor hurtigt udviklingen er gået.

»Man kobler ingen ansættelse ind, men går helt uden om den del. På den måde suspenderer man begreb som lønmodtagere og arbejdsgivere, og så kommer du ud over, at folk kan påberåbe sig rettigheder, som fagforeningen har stået for at sikre,« siger han.

Mindre udbredt i Danmark

Selv om der er mange danskere, der gerne vil freelance, halter danske virksomhedernes brug af ydelserne bagefter en række lande især USA, påpeger Linisha Palm.
Derfor er virksomheden i stigende grad gået væk fra Danmark, og har rettet øjnene mere globalt specielt USA, hvor selskabet har noteret en vækst på 38 procent. Det skyldes ifølge iværksætteren, at danske firmaer er bagefter udviklingen.

»Vi har oplevet, at selskaberne ikke var parate. Det er det samme, som når tjenester vinder frem i USA, så går der faktisk år, inden de slår igennem i Danmark,« siger hun.

I USA er 35 procent af arbejdsstyrken udgjort af folk uden fast ansættelse ifølge freelancernes fagforening Freelancers Union – omkring 55 millioner mennesker.