Nu gider vi ikke længere bo i København og Aarhus. Boligpriserne er kommet for højt op, og der er gode job at få væk fra de store byer. Vi har ikke noget imod at bo i Udkantsdanmark. Næsten sådan kan det lyde fra mange familier.
Efter en række år, hvor stadig flere familier flyttede til landets fire største byer, er udviklingen vendt. I perioden fra 2010 og til 2014 var der en nettotilflytning til landets fire største byer på 0,5 pct. om året i gennemsnit. I perioden fra 2014 til 2017 er nettotilflytningen stort set nul i landets fire største byer.
