Når den færøske lagtingsmand Henrik Old skal læse sin abc, bliver han nødt til at springe c over, ligesom han heller ikke støder på q, w, x og z.

De fem bogstaver optræder nemlig ikke i færingernes alfabet, og det er den socialdemokratiske lagtingsmand så træt af, at han har fremsat et politisk forslag om at lave om på alfabetet på Færøerne, der tirsdag skal behandles af Lagtinget i Torshavn.

Henrik Old ser det som udtryk for en blanding af konservatisme, måske også lidt nationalisme, at Færøernes alfabet mangler de fem bogstaver.

»Sådan har det været i over 100 år, og så holder man ved det gamle,« siger han:

»Men hvis man spørger færingerne, er jeg sikker på, at de gerne vil have lavet alfabetet om.«

Ifølge Henrik Old bliver flere af bogstaverne »brugt rigtig meget«, og han kalder det »begrænsende, at færingerne ikke bruger de bogstaver, alle andre bruger«.

»Vi bruger jo nærmest w hele dagen,« siger han med henvisning til søgninger på nettet:

»Der er måske heller ingen mennesker i verden, der arbejder så meget uden for deres land som færingerne, og de er i daglig kontakt med de her bogstaver.«

Lagtinget skal formentlig stemme om Henrik Olds forslag om en måneds tid, og han kan på forhånd være sikker på, at republikanernes formand, Høgni Hoydal, siger nej. Han mener ikke, det er en opgave for politikerne at lave regler for, hvilke bogstaver færingerne bruger.

»Grundlæggende er det absurd at behandle det i et parlament,« siger han:

»Det ville være det samme, som at Folketinget i Danmark tog stilling til, om Aalborg skal staves med bolle-Å eller dobbelt-A.«

En del af verden

Ifølge Høgni Hoydal risikerer den slags politisk detaillovgivning at føre til, at politikerne også skal tage stilling til, om der f.eks. skal undervises i evolutionslære eller kreationisme i skolen.

»Det er der religiøse grupper, der kunne have et ønske om,« siger han.

Høgni Hoydal er tilfreds med det færøske alfabet, som det er, og hvor det står enhver færing frit for at anvende de fem bogstaver, der altså ikke er i alfabetet.

Han henviser til, at Lagtinget allerede for tre år siden behandlede et lovforslag om at ændre alfabetet. Men det endte i stedet med, at Færøerne fik et sprognævn, hvis medlemmer senere nåede frem til, at alfabetet var, som alfabetet skulle være.

»Otte ud af nævnets 11 medlemmer anbefalede af praktiske årsager ikke at ændre alfabetet. Det ville bl.a. indebære, at ordbøger og alle skolebøger skulle laves om,« siger han:

»Det handler ikke om, at vi er tilbageskuende nationalromantikere. Vi ved godt, vi ikke er alene i verden, men at vi er en del af verden, og færinger skal selvfølgelig bruge de her bogstaver. Det handler om, at vi lytter til de sproglige eksperter, og skal alfabetet ændres, skal det være, fordi eksperterne anbefaler det.«