Facebook sniger sig ind overalt i dit liv

Forestil dig, at du vågner op i verden anno 2022. Din ’telefon’ vækker dig og fortæller, at du hellere må spise en af de der beroligende piller, som 78 procent af dine venner også bruger, fordi din chef igen i dag er i dårligt humør. Du står op og spiser din personaliserede mysli, som du har fået anbefalet af forskellige sundhedseksperter. Du ifører dig jakkesættet, som ifølge din digitale modeassistent skulle være det seneste skrig lige præcis i din branche. I bilen sætter du dig til rette og læser de nyheder, som er anbefalet af dine kolleger og dine venner, mens bilen selv finder vej gennem byen ad den rute, hvor der er mindst trafik - ifølge de tusindvis af andre trafikanter, som har samlet data om morgenens trafik. Idet du træder ind af døren på kontoret, kan du se, at I har fået en ny receptionist. Ved hjælp af dine Facebook-briller konstaterer du hurtigt, at hun studerer cand.merc. på handelshøjskolen, at hun fik topkarakterer i gymnasiet, og at hun lige har slået op med sin kæreste i går, hvilket forklarer de sorte rande under øjnene.

I sidste uge gik Facebook på børsen i USA og blev værdisat til den svimlende sum af cirka 600 milliarder kroner. Men sandsynligvis er Facebook kun den spæde begyndelse på et langt større paradigmeskift, som kommer til at præge vores privat- og arbejdsliv mange år ud i fremtiden. I dag er Facebook en webside, som man besøger, når man gerne vil være social - om ti år vil sociale data være vævet ind i størstedelen af de produkter og services, vi omgiver os med i vores hverdag. Når vi køber en bil, vil vi købe den bil, som bliver anbefalet gennem vores sociale netværk, og når vi efterfølgende kører i bilen, vil den basere sin navigation på data indsamlet fra andre bilers kørsel gennem trafikken. Når vi vælger en bog, bliver det den bog, som flest af vores venner har læst, og når vi efterfølgende kommenterer bogen, indgår vores kommentarer i den samlede vurdering af bogen og bliver på den måde til inspiration for fremtidige læsere.

Vi kan allerede på Facebook (og andre sociale netværk) se antydningen af denne udvikling, men vi kan lige så godt forberede os på, at udviklingen vil brede sig til flere og flere områder af vores liv, indtil vi til slut lever et liv, hvor vi er omgivet af sociale data i alt, hvad vi foretager os. Facebooks børsintroduktion er på den måde ikke afslutningen på en historie om en ung college-knægt, der udviklede sig til at være mangemilliardær. Det er i langt højere grad en milepæl, der markerer det tidspunkt i internettets historie, hvor vi for alvor begyndte at forstå potentialet og mulighederne i internettets uendelige digitale netværk.

Hvis vi kigger tilbage på internettets relativt korte historie, kan vi i dag se, at vi har behandlet internettet, ligesom vi har behandlet alle andre nye medier gennem tiden. I radioens unge dage troede vi, at det var en avis med lyd, og da fjernsynet så dagens lys, behandlede vi det nye medie, som om det var en radio med billeder. I Danmark sad studieværterne på TV-Avisen i mere end 40 år bag et skrivebord og læste nyhederne op fra et stykke papir, mens de kiggede ind i et stationært kamera.

På samme måde har vi siden internettets folkelige fødsel i 1994 behandlet den nye teknologi, som om det bare var en ny form for avis, radio eller tv. For TV-journalister var internettet et TV på computerskærmen, for skrivende journalister var internettet en elektronisk avis, og for de fleste virksomheder var internettet bare en ny kanal for deres traditionelle markedsføring. Men internettet er ikke bare et nyt medie i stil med aviser, radio eller TV. Når Facebooks nyslåede aktionærer smider deres penge efter Mark Zuckerberg og hans kolleger, er det fordi, de har indset, at internettet i virkeligheden slet ikke er et medie - det er derimod en teknologi, som har gjort os alle til medier!

Når jeg skriver til mine 953 followers på Twitter, er jeg et medie. Når jeg kommenterer på en blog, er jeg et medie. Når jeg giver seks stjerner til Laundromat Cafe på aok.dk, er jeg et medie. Og når jeg lægger mine feriebilleder op på Facebook, er jeg et medie. Internettet har skabt en kakofonisk verden, hvor alle mennesker er blevet deres egen avis, deres egen radio eller deres egen tv-station. Og vi taler alle sammen i munden på hinanden hele tiden.

På samme måde som de traditionelle medier i gamle dage gav os overblik over alverdens utallige begivenheder, har vi i internettets tidsalder brug for hjælpemidler, der kan give os overblik over en verden, hvor alle mennesker snakker, smiler, råber, roser, skræpper, skriger, klynker, hyler og brokker sig. Og det er lige præcis det, som Facebook gør. Facebook er ikke et medie - Facebook er vores redskab til at få hoved og hale på en verden, hvor vi alle er blevet medier.

Facebook er naturligvis ikke alene om denne rolle. Twitter er den anarkistiske lillebror, som befolkes af celebrities og digitale nørder. Foursquare er stedet, hvor man tjekker ind på cafeer, restauranter og i lufthavne for på den måde at gøre sin fysiske færden social. Pinterest er Facebook for de visuelt begavede. Og endelig står store stygge Google på lur med sin helt egen Facebook-klon, som er klar til at gøre Facebook rangen stridig, hvis nu Zuckerberg skulle give efter for Wall Street og for alvor slippe markedskræfterne fri på Facebook. Men Facebook adskiller sig alligevel fra alle de mindre brødre, fordi Facebook ikke længere bare er et socialt netværk blandt mange. Når (næsten) alle ens venner er til stede på Facebook, bliver Facebook selve omdrejningspunktet for social interaktion. Når man deler feriebilleder, gør man det på Facebook, fordi man der kan ramme far, mor, bedstemor, lillebror og alle dem, der ellers var med på ferien. I takt med at Facebooks udbredelse bliver mere og mere total, oplever vi, hvordan Facebook er blevet stjernen i centrum af den galakse, man kunne kalde det sociale internet. Og det er denne stjernerolle, som gør, at Facebook i sidste uge blev vurderet til 600 milliarder kroner. Når man sidder på viden om 900 millioner menneskers sociale relationer, deres tanker, deres ønsker, deres sorger og deres købspræferencer, så sidder man på en enorm guldgrube, som ikke bare hænger sammen med at sælge nogle reklamer.

Facebook er allerede begyndt at brede sig ud over sine egne grænser. De fleste mennesker har sikkert bemærket, hvordan man kan ’like’ produkter, nyhedsartikler og blog-indlæg på sider, som intet har med Facebook at gøre. Og nogle har måske prøvet at logge ind på websider med deres Facebook-oplysninger og har oplevet, hvordan alle deres Facebook-data fulgte dem med over på den nye webside. De mange milliarder, som Facebook nu har rejst på børsen, skal - blandt andet - bruges til at sparke endnu mere gang i denne udvikling henimod det allestedsnærværende Facebook.

Lige meget om du ønsker at være med på Facebook eller ej, kommer du de næste år til at bemærke, hvordan Facebook vil snige sig ind i flere og flere aspekter af dit liv - både det digitale og det fysiske. Det ultimative mål for Facebook er i virkeligheden at blive en uundværlig del af hele dit liv - også selvom du overhovedet ikke er logget ind på Facebook. I princippet har Mark Zuckerberg først for alvor sejret, når Facebook holder op med at eksistere som en webside men til gengæld har sneget sig ud i hver eneste lille nervecelle af det sociale internet.

Som Baudelaire skriver det: »Djævelens mest durkdrevne list er at få os til at tro, at han ikke er til.«