Det med småt i det sociale netværk Facebooks politikker for, hvordan de 1,2 milliarder brugeres data kan anvendes blandt andet i forbindelse med reklamer, har fået både brugere og organisationer med fokus på privatlivets fred på internettet til at skrue op for luppen på læsebrillerne.

Det er sket, efter selskabet i august fremlagde 29. august et oplæg til ændringer af de eksisterende politikker for »erklæring om rettigheder og ansvar«. og »politik for brug af data«.

Facebook opfordrede i sammen omgang brugerne til at byde ind med tilbagemeldinger på ændringerne. Den mulighed var der tusindvis af brugere, der tog imod. Og det var især en ny formulering om retten til at anvende brugernes navne, profilbilleder og indhold i forbindelse med reklamer, der fik folk til tasterne.

Nu har Facebook valgt at justere på dele af formuleringerne i oplægget til de nye politikker. En af de formuleringer, der helt er blevet slettet, gik på, at teenagere - eller brugere under 18 år - måtte antages at have fået tilladelse af en forældre eller værge til at acceptere brugerbetingelser - og i dermed i sammen omgang også til, at deres navn, billeder og oplyser må anvendes i reklamer.

Hidtil lød det i oplægget til ændringerne: »Hvis du er under 18 år, eller på anden måde ikke er myndig, erklærer du, at mindst en af dine forældre eller værger også har indvilget i vilkårene i dette afsnit (og i brugen af dit navn, profilbillede, indhold og information) på dine vegne.«

Den formulering har Facebook nu valgt at fjerne, og selskabets ansvarlige for privatlivspolitikker Erin Egan har i et blogindlæg forklaret, at der oprindeligt var tale om et oplæg til at understøtte samtalen mellem teenagere og forældre om brugen af Facebook.

»Ordlyden handlede om at få gang i samtalen. Vi forsøgte ikke - og ville ikke have fået nogen yderligere rettigheder som et resultat heraf. Vi har dog fået tilbagemeldinger om, at formuleringen var forvirrende og derfor har vi fjernet den sætning,« lyder det i indlægget fra Erin Egan.

Netop ordlyden vedrørende teenagere har ifølge amerikanske New York Times tidligere mødt kritik i USA, hvor en gruppe af organisationer med fokus på forbrugeres privatliv på internettet har rettet henvendelse til de amerikanske konkurrence- og telemyndigheder Federal Trade Commission (FTC) med en opfordring om at blokere for de foreslåede ændringer af politikkerne på Facebook.

Oplægget til nye formuleringer i Facebook-politikkerne »erklæring om rettigheder og ansvar« og »politik for brug af data« har på flere andre områder ligeledes skabt debat. Blandt andet netop om graden af anvendelse af brugernes profilbilleder og informationer i reklamer i det sociale netværk.

De mange brugere, der har kommenteret til de forslåede ændringer, har i høj grad været meget optaget af, at de ikke ønsker at lade det sociale netværk bruge deres navne, profilbilleder og indhold i forbindelse med reklamer eller andre former for sponsoreret indhold.

Erin Egan forklarer i blogindlægget, at hensigten med oplægget til ændringer var at forklare politikkerne bedre, men at tilbagemeldingerne fra brugerne har været klare i forhold til, at Facebook kan gøre det bedre - og derfor har foretaget en række ændringer i forhold til de oprindelige oplæg.

Og netop i forbindelse med annoncer understreger hun, at de nye formuleringer ikke ændrer på Facebooks rettigheder på det punkt.

»Vi ønsker, at I skal vide, at intet i denne opdatering handler om ændring af vores reklamepolitikker og -praksis. Vi har fået det spørgsmål mange gange, så det ønsker vi at gøre helt klart. Målet med opdateringen var af gøre formuleringen mere klar, ikke at ændre politikkerne eller praksis,« lyder det fra Erin Egan.

Facebook har tidligere - via sit nordiske PR-bureau i Sverige, Northern Link PR - understreget over for Berlingske, at selskabet ikke mener, at oplægget til de omformulerede politikker giver Facebook nogen yderligere ret til at bruge kundernes informationer i reklamer, men at de snarere præciserer og forklarer eksisterende praksis.

I den forbindelse lød det, at brugerne fortsat via deres indstillinger vil kunne begrænse det afgivne samtykke, som ifølge tekstens ordlyd vil sige, at selskabet vil respektere det, hvis brugerne har valgt en begrænset modtagerkreds til deres indhold

Det fremgår ligeledes af blogindlægget fra Erin Egan, der understreger, at det sociale netværk respekterer brugernes privatlivsindstillinger - og hvordan de har begrænset adgangen til, hvad de deler eller »liker« på Facebook.

Hvis en bruger kun tillader eksempelvis familiemedlemmer at se, at vedkommende har »liket« en bestemt side, vil det også kun være dem, der vil kunne se det, hvis vedkommende linket sammen med en annonce relateret til den side. Erin Egan henviser i øvrigt til, at brugere under i privatlivsindstillingerne (under Facebook-annoncer) kan vælge at bruge indstillinger, der ikke tillader social annoncering.

Netop børn og unges brug af internettet, og hvordan deres privatliv kan beskyttes bedre, har generelt været i fokus den seneste tid. I den forløbne uge blev lovforslaget »Do Not Track Kids Act of 2013« ifølge amerikanske Huffington Post fremsat i den amerikanske kongres. Det skal sikre, at børn til og med 15 år og deres bevægelser på internettet ikke må trackes og udnyttes til at målrette reklamer til dem.

Dermed er det en udvidelse af den eksisterende »Children's Online Privacy Protection Act (COPPA), der gælder for børn i alderen til og med 12 år. Ud over at forhindre, at børnenes trafik på nettet spores, og der herudfra målrettes annoncer, uden der er indhentet tilladelse fra forældrene, er det også en del af forslaget, at der skal oprettes en »slette-knap«, som gør det muligt for børn i den alder og deres forældre at slette offentligt tilgængelig oplysningerne om børnene på nettet, når det er teknisk muligt.

I Californien, USA, er der tidligere i år blevet vedtaget en lov, der netop skal sikre mindreåriges ret til at få slettet informationer, de har delt online. Den blev underskrevet i september af guvernør Jerry Brown og rummer et krav om, at hjemmesider, apps og internettjenester målrettet mindreårige skal være i stand til at give brugerne mulighed for at slette alt deres indhold, hvis de ønsker det.

Målet med vedtagelsen er at forhindre, at de senere bliver forfulgt at indiskret adfærd på nettet fra deres ungdom.