Champions League-finalen er en af de største sportsbegivenheder i verden. Det blev endnu engang bevist lørdag aften, da Barcelona besejrede Juventus med 3-1. Facebook har lavet en opgørelse over, hvor mange mennesker i hele verden, der talte om kampen - og det er ikke så få.

Hele 28 millioner mennesker fra hele verden lavede under finalen en opdatering om kampen.

I alt blev det til 76 millioner Facebook-interaktioner under de to gange 45 minutters verdensklasse fodbold. Aktiviteten var størst, da Neymar scorede til 3-1 langt inde i dommerens overtid. På daværende tidspunkt postede over 400.000 mennesker hvert minut en opdatering om kampen.

Endnu mere overraskende er det måske i, hvilke lande befolkningerne var mest aktive.

Det var nemlig hverken de spanske Barcelona-fans eller de italienske Juventus-fans, der havde mest travlt med at kommentere på kampen forløb.

Det var i stedet brasilianerne, der altså blandt andet havde travlt med at følge nationalhelten Neymar. Italienerne kommer godt nok ind på andenpladsen, men herefter viser opdateringerne, at finalen nåede langt ud over de europæiske grænser.

Den tredje mest aktive befolkning var nemlig indoneserne, mens mexikanerne kommer ind på pladsen lige efter.

Herunder kan du se den konkrete aktivitet fordelt på lande hvert minut.

Top fem lande der talte om kampen: 1. Brasilien, 2. Italien, 3. Indonesien, 4. Mexico, 5. USA.

Top fem tidspunkter med mest aktivitet: 1. Neymar scorer til 3-1 syv minutter inde i overtiden, 2. Ivan Rakitic bringer Barcelona foran efter fire minutter, 3. Álvaro Morata scorer til 1-1 efter 55 minutter, 4. Luis Suárez bringer Barcelona på sejrskurs med scoringen til 2-1 efter 68 minutter, 5. Da kampen bliver fløjtet i gang.

Disse fem spillere blev oftest omtalt: 1. Neymar, 2. Lionel Messi, 3. Luis Suárez, 4. Ivan Rakitic, 5. Andrea Pirlo.

Disse aldergrupper var mest aktive: 1. Mænd, 18-24, 2. Mænd, 25-34, 3. Kvinder, 18-24, 4. Mænd, 13-17, 5. Kvinder, 25-34.

Andre tal: Globalt havde 28 millioner mennesker 76 millioner inteaktioner om kampen. I Spanien havde 1,2 mio. mennesker 3,1 millioner interaktioner om kampen. I Italien havde 2,4 millioner mennesker 6.8 millioner inteaktioner om kampen. Globalt set var Neymar den spiller, der blev talt mest om.I Spanien skrev man mest om Messi. I Italien talte man mest om Messi. FC Barcelona var det af de to hold, der oftest blev skrevet om.