Rusland måtte nøjes med 1-1 mod Sydkorea i den første kamp ved VM, men det var tæt på at gå helt galt.Midtvejs i anden halvleg lavede målmand Igor Akinfeev et kæmpe drop på et langskud fra Lee Keun-Ho, og så var russerne bagud, men heldigvis for Fabio Capello og hans mandskab dukkede indskiftede Aleksand Kerzhakov kort efter op og udlignede.
- Efter det mål, de scorer, var det ikke nemt at reagere. Men jeg synes, spillernes modreaktion var rigtig god. De havde to gode muligheder for at score det andet mål, men gjorde det ikke. Sådan er fodbold, sagde Fabio Capello til BBC efter kampen.
Ruslands italienske træner var ikke sen til at rose sin redningsmand Kerzhakov.
- Aleksandr Kerzhakov er en fantastisk spiller. Han kommer altid til de målgivende chancer, lød det fra Capello.
Næste opgave for Fabio Capello og Rusland er mod Belgien 22. juni. Belgien slog tirsdag aften Algeriet med 2-1 og fører gruppe H med tre point.