Venstres næstformand, udenrigsminister Kristian Jensen, sagde det på partiets landsmøde i weekenden:

Der skal tre p’er på plads for at danne regering: Politik, poster og personer.

I den rækkefølge.

I dag indleder statsminister Lars Løkke Rasmussen forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag. Første mand på besøg på Marienborg er Liberal Alliances politiske leder Anders Samuelsen. Senere er det den konservative partiformand Søren Pape Poulsen, der kommer på besøg.

Men hvor længe kommer forhandlingerne til at tage? Hvornår træder statsministeren og de to partiformænd frem og præsenterer den nye VLAK-regering? Hvis da overhovedet?

Berlingskes Politiko tegner her tre scenarier for, hvor længe regeringsforhandlingerne kommer til at tage.

Det korte scenarie

En ny regering mandag eller tirsdag.

Det taler for:

I samme øjeblik, som Lars Løkke Rasmussen kan træde ud på Amalienborg Slotsplads med en ny trekløverregering, vil den trussel, der har hængt over ham nærmest siden regerings dannelse, være væk.

Derfor vil Løkke have interesse i at få lukket forhandlingerne så hurtigt som muligt for at få den og den tilfrossede situation - som Løkke har kaldt den politiske situation dette efterår - lagt bag sig en gang for alle.

De mange stridigheder skal viskes væk, så det nye projekt peger fremad og lægger afstand til Anders Samuelsens pistol-for-panden-taktik og de Konservatives store uenigheder med den nuværende regering (for under et år siden væltede partiet en Venstre-minister (Eva Kjer Hansen) og partiet stod uden for forliget til 64 mia. kroner om nye kampfly).

Samtidig vil de tre partier signalere, at der er mere, der samler end skiller.

Det er også vigtigt at få lukket ned for kritikken af Anders Samuelsen om, at han vælger ministerbiler frem for topskattelettelser. Det spørgsmål er siden i lørdags blevet stillet adskillige gange og vil også være et af de første, når – eller hvis - Anders Samuelsen træder frem som minister. Ved at få dannet en ny regering hurtigt, vil perioden, hvor Anders Samuelsen skal svare på det spørgsmål, blive gjort kortere. Og det vil slide mindre på Samuelsens troværdighed.

Det har Samuelsen en helt åbenlys interesse i, men Løkke og Pape har – selvom det måske kan friste at se ham stege for at nappe nogle vælgere og mindske hans styrke internt i regeringen – ikke brug for at begynde en ny borgerlig liberal regering med en for vingeskudt partner. Den nye regering skal fremstå stærk, solid og handlekraftig.

Som det sidste kan nævnes, at der ligger en god skabelon for et nyt regeringsgrundlag med både det nuværende regeringsgrundlag og med 2025-planen. Man skal ikke starte helt fra scratch.

Det taler imod:

En meget hurtig ny regeringsdannelse vil kunne fremstå useriøst i offentligheden. Hvordan kan man tegne de store borgerlige linjer for Danmark mange år ud i fremtiden over to kopper kaffe på Marienborg? Så og sige.

Det vil kunne fremstå som koordineret på forhånd og kan tolkes som om, det handler mere om ministerbiler end politisk substans. Det afsæt har en ny trekløverregering ikke brug for.

Noget helt andet er, at selvom der ligger en skabelon for et regeringsgrundlag, så tager det tid at pudse det til. Der er klart hjørner, hvor de tre partier har en del arbejde at gøre, før der er fælles fodslag.

Og så tager det ikke mindst tid at blive enige om antal af ministerposter, og hvilke partier der skal have hvilke ministerposter. Det kan kræve en del armlægning, før der ligger en løsning, alle tre kan se sig selv i.

Det mellemlange scenarie

Danmark får en ny regering sidst i denne uge.

Det taler for:

Det mellemlange scenarie er umiddelbart – og lige nu – det mest realistiske.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde på Venstres landsmøde, at han mente forhandlingerne burde tage 2-3 dage. Anders Samuelsen har sagt, at forhandlingerne i hvert fald ikke må vare lige så længe, som S, R og SF brugte i det sorte tårn efter folketingvalget i 2011.

Det er selvfølgelig ingen garanti for, at det rent faktisk bliver sådan, men et mellemlangt scenarie, hvor forhandlingerne strækker sig over 4-5-6 dage vil have flere fordele.

Ovenstående tanker fra det hurtige scenarie om at fjerne truslen over Lars Løkkes fremtid som statsminister, se fremad og gøre vinduet for kritik af Samuelsen så lille så muligt, gælder også for det mellemlange scenarie.

Det vil signalere, at de tre partier har haft relativt let ved at finde hinanden. Det vil bidrage til billedet af det »slægtskab« mellem Venstre, Liberal Alliance og de Konservative, som Løkke fremhævede som en af grundene til planen om regeringsudvidelsen.

En relativt kort forhandlingsproces, hvor der landes en aftale i slutningen af ugen, vil også signalere, at de tre partier har haft hver deres mærkesager og kardinalpunkter med til forhandlingerne, at der er blevet givet og taget, at resultatet er gennemarbejdet – alt sammen uden at være blevet trukket i langdrag af politiske trakasserier, der signalerer splid.

Et mellemlangt scenarie vil også give både Liberal Alliance og de Konservative tid til at kommunikere det fornuftige i at indtræde i en regering ud til både bagland og vælgere.

Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at der har været hemmelige og indledende drøftelser allerede, men når både politik, poster og personer skal på plads, vil det være naturligt, at et sådant forhandlingsforløb ikke tager for kort tid – og heller ikke for længe.

Derfor gætter mange på, at torsdag, fredag eller lørdag er gode bud på, hvornår Danmark har en ny regering.

Det taler imod:

Imod det mellemlange scenarie taler, at parterne overrasker ved at gøre kort proces og præsentere en trekløverregering enten i dag eller i morgen (det der taler for det korte scenarie) – eller at der opstår problemer, der gør, at forhandlingerne trækker ud (det der taler for det lange scenarie).

Det lange scenarie

En ny regering kommer ikke på plads i denne uge.

Det taler for:

Ikke særlig meget, faktisk.

Hvis Danmark ikke har fået en VLAK-regering ved udgangen af den kommende weekend, betyder det, at der er noget galt. At der er problemer, og at et folketingsvalg er rykket markant tættere på.

Det lange scenarie vil betyde, at det relativt gnidningsløse forløb, som ikke mindst Lars Løkke Rasmussen både håber og tror på, vil være afløst af boksekampe inde bag den lukkede forhandlingsdør.

Regeringsforhandlingerne er også en tillidsøvelse, og hvis der de kommende dage bliver lækket ting fra forhandlingsbordet, kan det betyde, at tilliden de tre partiledere imellem svinder – og det kan tale for et længere forløb.

Det taler imod:

Det meste. Især det faktum, at ingen af parterne har den store interesse i at trække forhandlingerne i langdrag (som beskrevet i det korte og mellemlange scenarie).

Desuden har forløbet op til Løkkes landsmødetale været mere orkestreret, end offentligheden hidtil har fået indtryk af.

Præcis hvor meget, der er blevet aftalt, og hvor længe forløbet har stået på, er endnu ikke blevet afsløret. Men at der har været hemmelige snakke i en tid, synes at være et faktum.

Og en statsminister kan dårligt holde til at lancere en plan om en regeringsudvidelse, uden at der er overhængende sandsynlighed for, at det går godt. Derfor taler meget imod, at forhandlingsforløbet bliver trukket ud.