RIGA: Der blev ikke givet store løfter om fremtiden i Letland, da repræsentanter fra EU og de seks nabolande i det østlige partnerskab forlod hovedstaden Riga. I stedet blev der givet hånd på de gamle løfter om mere samarbejde, som blev indgået ved det seneste topmøde i Vilnius i 2013.

I det store hele handlede mødet om at bekræfte partnerskabet, og det er væsenligt mindre, end hvad særligt Moldova, Georgien og Ukraine håbede på indtil for ganske nylig. Det anerkender EU-præsident Donald Tusk.

»Jeg synes, vi er nødt til at være meget ærlige og ligefremme. EU overholder sine løfter, men vi kan ikke love, at vi lever op til alle landes forventninger,« siger han.

Tusk forsikrer dog, at der ikke er tvivl om, at partnerskabet går en vigtig fremtid i møde. Det mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R) også, at partnerskabet, som består af Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine, gør.

»Det er vigtigt, at vi forlader Riga med en følelse af, at dette partnerskab har en fremtid. Og det har det,« siger han.

Og selv om landene ikke bliver stillet hverken medlemskab eller visumliberaliseringer i sigte, mener Lidegaard ikke, EUs intentioner med partnerskabet har ændret sig.

»Vi bliver på den samme kurs. Ingen har lovet, at det østlige partnerskab er en automatisk vej til EU-medlemsskab. Det er en lang proces,« siger han.

Det er dog ingen hemmelighed, at nogle lande i det østlige partnerskab har større ambitioner for samarbejdet med EU end andre. Mens Moldova, Georgien og Ukraine allerede har indgået associeringsaftaler med EU, holder Hviderusland, Armenien og Aserbajdsjan igen. Det viste sig også under topmødet i Riga, da der skulle skrives et afsnit om Ruslands annektering af Krim.

De tre tilbageholdende lande ville angiveligt ikke gå med til at kalde annekteringen ulovlig, før EU-præsident Donald Tusk satte foden i jorden og insisterede på det.

Lang udsigt til medlemsskab

Det, at nogle af landene i partnerskaber trækker sig længere væk fra EU, bekymrer ikke den danske udenrigsminister.

»Det vigtigste, vi kan gøre i EU, er at åbne vores arme og sige, at vi vil have mere med landene at gøre,« siger Martin Lidegaard.

»Jeg ser ikke EU i en rolle, hvor vi skal gå ind at føre valgkamp i de enkelte lande. Det er befolkningerne selv, der i sidste ende skal træffe disse valg, også selv om de træffer et valg, som måske ikke er i min præference,« siger udenrigsministeren.

Det er ikke kun Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland, der trækker sig gradvist væk fra det europæiske samarbejde. Det gør befolkningerne i de resterende tre og ellers EU-positive lande også.

I en ny rapport, der bliver offentliggjort i slutningen af juni, konkluderer European Endowment for Democracy (EED), at opbakningen til et øget samarbejde med Rusland stiger, mens tilliden til EU daler.

{embedded type="node/feeditem" id="34241166"}

Det skyldes især, at de russiske medier har succes med at manipulere befolkningen i EUs østlige nabolandene, som alle er tidligere medlemmer af Sovjetunionen, forklarer EEDs direktør Jerzy Pomianowski.

»Rusland har stor succes med at manipulere befolkningen og har skabt en skillelinje igennem det europæiske kontinent. Vi har til gengæld dæmpet vores retorik over for disse lande, når vi snakker om at få dem tættere på og samarbejde mere, så vi opmuntrer dem ikke ligefrem. Det får folk til at tvivle og hælde mere til det, de kender, nemlig Rusland,« siger han.

Derudover har Ruslands indblanding i krigen i Ukraine fået frygt til at sprede sig i befolkningen.

»Folk forstår de russiske budskaber sådan, at når Rusland siger, at de vil være utilfredse med, at Moldova bliver en del af EU, betyder det i realiteten, at Rusland er klar til at starte en krig for at forhindre, at det sker,« siger Jerzy Pomianowski og fortsætter:

»Dem, der er bange for krig, synes, landene skal glemme alt om det europæiske samarbejde, fordi de kan se, hvad Rusland gør ved Ukraine.«

Som et ægteskab uden forlovelse

Indtil for nylig talte Moldova om at ansøge om EU-medlemsskab i det første halvår af 2015, ligesom Ukraine og Georgien talte om at få visumliberaliseringer som Moldova. Men de planer er droppet, og landene tager i stedet fra Riga-topmødet med en erklæring om, at EU »anerkender« landenes ambitioner om at komme tættere på EU.

Vlad Turnacu, der er talsmand for Moldovas regering, forklarer, at netop den sætning skal bruges til at opmuntre den del af befolkningen, som tvivler på det europæiske samarbejde.

»Vi har fået mere med hjem, end vi forventede for to dage siden. Det vigtigste for os er, at der er blevet skrevet forhåbninger og ønsker ind i erklæringen, så vi har noget konkret, vi kan tage med hjem at vise frem,« siger han.

Præsident Petro Poroshenko tager hjem med den samme anerkendelse af Ukraines ambitioner om at blive en del af EU, selv om han håbede på en konkret dato for visumliberaliseringer. Han får desuden en økonomisk hjælpepakke på 13,5 mia. kroner til det krigshærgede land med også.

Blandt EUs ledere er der en let bekymring for, at erklæringen måske ikke er nok til at holde begejstringen oppe i landene.

»Der er en bekymring, men den er ikke begrundet. Hvis man tænker på, at det østlige partnerskab blev etableret for bare seks år siden, er udvidelsen af samarbejdet gået meget hurtigt,« siger en EU-kilde tæt på de centrale forhandlinger.

Derfor bør landene tage hjem og koncentrere sig om at gennemføre reformerne, der er en del af associeringsaftalerne.

»At love medlemsskab nu vil være som at spørge om ægteskab, der er indgået uden en forlovelse,« siger EU-kilden.