Fra europæisk hold er frygten, at reformen kommer til at skade internationale handelsaftaler mellem Europa og USA.
I brevet udtrykker de fem ministre deres bekymring over, at skatteaftalen kan bruges til at give amerikanske firmaer uretmæssige skattefordele i forhold til deres europæiske konkurrenter.
»USA er vores allierede, og landet har ret til at indrette sit skattesystem præcis, som det ønsker det. Men det skal selvfølgelig være i overenstemmelse med gældende internationale regler,« siger den tyske finansminister, Peter Altmaier, til Financial Times.
Brevet er indtil videre blevet mødt med afdæmpede reaktioner fra Det Hvide Hus.
»Vi sætter pris på ministrenes henvendelse. Vi fortsætter vores tætte arbejde med Kongressen om at få reformen på plads,« siger en talsmand for Det Hvide Hus.