Hvordan sikrer man lige lønvilkår i et Europa, som stadig er præget af enorme lønforskelle mellem øst og vest?

Det spørgsmål har længe givet hovedbrud i EU, men spørger man europæisk fagbevægelse, lyder svaret nu fra stadigt flere, at en mindsteløn ved lov er vejen frem. De har netop været samlet i København, og blandt andet den polske fagforening Solidarnosc – mest kendt for sit opgør med kommunismen – peger på, at mindsteløn er vejen frem.

»Vores udfordring er jo, at det er meget vanskeligt for os at få lov til at kontrollere vores virksomheders arbejdsvilkår. Mange lønmodtagere står uden rettigheder. Men det er også et problem for de polakker, som rejser til andre EU-lande og ikke får den løn, de har krav på. Virksomhederne i dag gør, hvad de kan for at holde omkostningerne nede,« siger formand Piotr Duda og forklarer, at det vakte stor glæde i Polen, da Tyskland i begyndelsen af året besluttede at indføre en mindsteløn på godt 8,5 euro i timen.

Solidarnosc mener, at EU skal pålægge medlemslandene at lægge en bund under lønningerne og arbejder samtidig på at få den polske regering til at indføre en mindstetimeløn på 50 procent af gennemsnitslønningerne i hver branche. I dag er den polske mindsteløn på godt 1.600 zloty, svarende til godt 3.000 kroner om måneden.

Store forventninger til tysk mindsteløn

I modsætning til i Danmark har andre landes fagforeninger ofte en meget lavere grad af organisering blandt lønmodtagerne. Solidarnosc organiserer eksempelvis kun 16 procent af de polske arbejdere. Også i Tyskland, som indfører mindstelønnen til januar, er organiseringsgraden lav. Her er forventningen derfor, at mindstelønnen vil hjælpe dem til at stå stærkere over for arbejdsgiverne.

»Vi var bekymrede for, om vi ville miste medlemmer, når nu lovgivningen sikrer alle folk en minimumsløn. Men indtil videre har vi faktisk oplevet en svag fremgang i medlemstallet. Det er jo besluttet, at det er vores overenskomster, som bestemmer, hvad mindstelønnen skal være. Det vil hjælpe os på for eksempel slagterierne, hvor virksomhederne nægter at indgå en overenskomst,« siger Rainer Hoffmann, formand for DGB, som svarer til LO i Tyskland.

Mindstelønnen skal reguleres igen i 2016, og det er de tyske parter på arbejdsmarkedet, som sammen med eksperter beslutter, hvor den skal ligge.

»Derfor er vi ikke sat uden for indflydelse. Det er stadig vores aftaler, som regulerer lønnen, mens vi hjælper de ansatte, hvor vi ikke kan få virksomhederne på overenskomst,« siger Rainer Hoffmann.

Arbejdsgivere afviser

Fagforeningernes diskussion har også fået FTF, der repræsenterer Danmark i den europæiske sammenslutning, til at åbne for diskussionen herhjemme.

Arbejdsgiverne afviser dog at ændre på den danske model, hvor løn håndhæves af parterne og ikke af politikerne.

»Jo mere man fra politisk side blander sig i vores forhold, jo dårligere bliver det også for lønmodtagerne. I de lande, hvor politikerne har blandet sig, står fagbevægelsen jo svagt,« siger Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og peger på, at langt de fleste udenlanske virksomheder i Danmark overholder reglerne, fordi de bliver presset til at indgå en overenskomst med fagforeningerne. Han er ikke nervøs for, at EU på sigt kan tvinge medlemslandene til at lovgive om lønningerne.

»Det ligger uden for EUs kompetencer. Vi skal bruge den danske model, for det har vist sig, at den fungerer. Vores arbejdsmarked har en stærk organisering i modsætning til mange andre europæiske lande,« siger han.