Når danske erhvervsfolk drager til USA, er det ofte for at høre om de amerikanske erfaringer med entrepreneurship. I Silicon Valley og omkring Route 68 i Boston er de verdensmestre i at skabe nye virksomheder, der vokser sig store på rekordtid, som Google, Facebook og Amazon. Virksomheder, som er fostret af det økosystem, der udgøres af verdensklasseuniversiteter som Stanford, Harvard og MIT, et risikovilligt finansielt miljø og politiske rammevilkår, der fremmer iværksætteri.

Når amerikanske erhvervsfolk rejser til Europa er det derimod ofte som turister. De vil lære vores fornemme kultur at kende. De vil høre om Medici-slægten, der i renæssancens Italien skabte det moderne bankvæsen og var mæcener for astronomer, opfindere og billedkunstnere som Gallilei, Da Vinci og Michelangelo.

De vil høre om den industrielle revolution i England i 1800-tallet med dampmaskinen og spinderierne, som lagde grunden til det moderne Europas velstand. Og de forsker i baggrunden for elektriske giganter som tyske Siemens. De har noteret sig, at vi europæere skabte telegrafen og frimærket, datidens store informationsteknologiske landvindinger.

Men amerikanerne konstaterer også, at vi i Europa ikke længere i tilstrækkelig grad formår at sætte virksomheder i søen, der kan finansiere vores velfærd. Administrative byrder, begrænset adgang til risikovillig kapital, mangel på innovation og ufleksible markeder er akutte problemer, som europæiske virksomheder slås med. Det ved de godt i EU-Kommissionen i Bruxelles. Men eurokraterne er også klar over, at vi i Europa aldrig bliver som amerikanerne – og måske heller ikke ønsker at blive det.

Vi skal i stedet skabe en europæisk model for entrepreneurship baseret på Europas lysende historie. En model, der ad åre kan udløse den virksomhedsdynamik, som vi beundrer amerikanerne for.

Det er en stor opgave. Der skal visioner og handlekraft til. En dansker, den tidligere formand for Det Strategiske Forskningsråd, fhv. forskningsdirektør i Chr. Hansen, Peter Olesen, er nu betroet en del af opgaven. Han skal løse den som bestyrelsesformand for European Institute of Innovation and Technology (EIT). EIT er et EU-institut i Budapest i Ungarn. Instituttet er født ud af den nu afgående EU-kommissionsformand, José Barrosos, tanker om, hvordan Europa kan komme på omgangshøjde med USA, når det drejer sig om entrepreneurship og ny teknologi.

Til formålet råder Peter Olesen over et budget på 2,7 milliarder euro. Et beløb, som helst skal blive fire gange så stort. For EITs projekter forudsætter medfinansiering fra private virksomheder og offentlige og private fonde.

»Vi skal skabe en entreprenørskabs- og innovationskultur hos alle dem, der i Europa i de kommende år bliver uddannet inden for teknik, videnskab, økonomi og ledelse. Det har vi ikke i dag. Vi skal have forretningslivet, forskningen og den højere uddannelse til at spille sammen,« siger Peter Olesen.

EIT opererer via såkaldte KICs, Knowledge and Innovations Communities, som har en række »hotspots« i EU-medlemslandene. Hvert KIC har sit eget ledelsesteam.

I dag findes der et KIC inden for energiteknologi, inden for IT og et inden for klima-tilpasning – det sidste har en nordisk filial i form af et hotspot på DTU i Lyngby. Her deltager bl.a. Københavns Universitet, Grundfos og Velux.

»Ideen med hotspots inden for hvert KIC er både at få de bedste med og at få fordelt indsatsen ud over en række europæiske lande, så effekten spreder sig som ringe i vandet,« forklarer Peter Olesen.

Et KIC vedrørende sundhed og råmaterialer er netop lanceret, og yderligere to KICs er på vej med fødevareudvikling og højteknologisk produktion som temaer.

Indsatsen omfatter kvalitetsuddannelser inden for emnefelterne, nye forretningskoncepter, opstart af nye virksomheder og produktudvikling. Uddannelsesprogrammerne køres på universiteter og højere læreanstalter. Tanken er at få forskningsinstitutter, universiteter og virksomheder til at skabe EIT-stemplede uddannelser, hvor entreprenørskab er på programmet sammen med den stærke faglighed, der er nødvendig inden for et emneområde. På den måde får man skabt en basis af veluddannede entreprenante fagfolk, som de europæiske virksomheder kan rekruttere. Eller som selv kan oprette virksomheder.

Foreløbig er 756 forretningsideer i inkubation, dvs. i deres tidlige fase. 186 iværksættervirksomheder er etableret, mens der kommer 141 nye produkter og services ud af EIT-støttede aktiviteter. Desuden vil der med årets udgang være dimiteret ca. 600 kandidater fra EIT-godkendte uddannelseprogrammer.

»Det mest opmuntrende er, at den uddannelsesmodel, vi har sat i værk, nu begynder at brede sig i unisitetsverdenen,« siger Peter Olesen. I begyndelsen blev EIT og KIC-modellen mødt med stor skepsis hos de fleste universiteter.

Hvert KIC er etableret for en periode af syv år. I Danmark håber kræfter i fødevaresektoren med virksomheder som Chr. Hansen og Novozymes i spidsen at få forankret det kommende KIC for fødevarer i København og Lund i Skåne. Efter syv år er det tanken, at de etablerede KICs skal blive selvfinansierende.

Peter Olesen har siddet i bestyrelsen for EIT i to år, inden han 1. august overtog posten som bestyrelsesformand, hvor han er valgt for op til fire år.

En af de opgaver, han vil lægge kræfter i, er at få sat mere præcise mål for indsatsen og at kunne dokumentere effekten.

»Vi skulle gerne kunne spore EITs indsats i form af direkte effekter og bedst ville det være, hvis vi inden for perioden kunne skabe nogle ikon-virksomheder – Exits – der er attraktive for venturekapitalen.«

En anden vigtig opgave for ham er at gennemføre den mest intense udviklings- og vækst periode i EITs historie.»Nu da vi har vist, at de tre første KICs virker efter hensigten, skal vi hjælpe dem videre ind i en ny periode. Vi skal samtidig sætte endnu fire KICs i søen, hvor vi på basis af erfaringerne med de første regner med at kunne gøre det væsentligt mere effektivt.«

I sin dialog med det finansielle miljø har Peter Olesen spottet et behov for at skabe en matchnings-fond, der kan bidrage til, at risikoen ved at investere i nye selskaber spredes.

»Vores opgave i de kommende år bliver at være mere skarpe på, at de virksomheder, som vi får etableret, har et exitpotentiale,« forklarer Peter Olesen.

Han opfordrer venturemiljøet i Europa til at være opmærksom på EITs aktiviteter, som han kalder en effektiv »innovations-maskine«.

Samtidig ser han gerne, at EIT får en endnu mere central placering i den samlede EU-indsats for innovation og entrepreneur-ship – først og fremmest fordi EIT med KIC-modellen har det bedste kort på hånden til at skabe den kulturelle ændring, som Europa har så hårdt brug for.

»Men jeg fornemmer også nybrud mange steder. Ikke bare i Norden, men også i Tyskland og Sydeuropa. Krisen har skabt en forståelse for, at vi må gøre mere for entreprenørskabet, hvis vi skal klare os i Europa,« siger han.