Selskabet omsatte for 26,8 mio. kr. mod 9,2. mio. kr. samme periode sidste år.
- Det er vigtigt for Euroinvestor.com at være i stand til at bibeholde kompetente, kreative og dynamiske medarbejdere, da det er en væsentlig forudsætning for selskabets nuværende og fremtidige succes. Resultatet for første halvår 2014 er påvirket af ønsket om at have fokus på indtjeningsprofilen. Den positive effekt stemmer overens med forventningerne, der blev meddelt ved fondsbørsmeddelelse nr. 9/2014, lyder det i regnskabet.
Selskabet kunne præsentere et overskud på 4,3 mio. kr., mens Euroinvestor.com sidste halvår noterede sig et underskud på 7,5 mio. kr.
Euroinvestor.com fastholder forventningerne til 2014 og venter dermed stadig en omsætning på mindst 50 mio. kr., samt et overskud før skat i intervallet 11,5-12,5 mio. kr.
Fredag ved 11-tiden ligger Euroinvestor-aktien uændret i 14 kr.