Kontrollen med de ca. 30 millioner personer, der årligt rejser ind i Schengen-området med et pas, der giver visumfrihed, skal skærpes. Derfor har EU-Kommissionen onsdag præsenteret et forslag til et system, der på forhånd skal screene og godkende de indrejsende med det amerikanske ESTA som forbillede.

Idéen med det nye system er, at indrejsende, der har visumfrihed på kortere rejser af op til 90 dages varighed, på forhånd automatisk tjekkes efter en obligatorisk, elektronisk ansøgning mod såvel databaser i Schengen-systemet som i Europol og Interpol. Det skal ske for at sikre, at potentielle sikkerhedstrusler ikke får lov at rejse ind i Schengen-området, der tæller 26 lande, herunder Danmark, som også vil blive en del af det nye system.

»Det handler om at kunne spotte visumfritagede indrejsende, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko,« sagde EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, da forslaget blev præsenteret onsdag eftermiddag.

EU-landene gav allerede på et topmøde i oktober opbakning til idéen, men nu skal lovgivningen forhandles på plads, inden selve det tekniske system skal udvikles og testes. Det vil tage både tid og koste mange penge. EU-Kommissionens forventning er, at det vil koste godt 1,5 milliarder kroner at udvikle, samt at systemet kan være operationelt i 2020, men EU-Kommissionen medgiver, at det er en »ambitiøs« tidsplan.

»Det er teknisk meget kompliceret, og det vil tage tid at sikre, at alle systemer taler sammen med den højeste datasikkerhed. Det skal fungere helt rigtigt i første omgang, så det kommer til at tage noget tid,« sagde Timmermans.

Støjberg bakker op om forslag

Systemet, der har navnet The European Travel Information and Authorisation System (ETIAS), er ikke mindst blevet højaktuelt i forbindelse med kritikken af, at kontrollen af de indrejsende i EU ikke er god nok. I forvejen har EU-Kommissionen foreslået nye regler, der skal gøre det muligt at tjekke alle indrejsende ved de fysiske ydre grænser - også EU-borgere - mod de store Schengen-databaser, der indeholder information om personer, som ikke bør have lov til at krydse grænsen.

»Meningen med ETIAS-systemet er at skabe større sikkerhed. Vi skal ganske enkelt have styr på, hvem der rejser visumfrit ind i Schengen og dermed i Danmark. Som det er i dag, har vi på forhånd kun meget lidt information om de personer, der kommer til grænsen fra lande, hvor vi ikke stiller krav til visum, som for eksempel USA og Canada. Og den viden er vigtig at have, hvis nogen ønsker at komme hertil for at begå grov kriminalitet og terrorisme. Så jeg ser bestemt positivt på forslaget om at indføre ETIAS-systemet,« skriver udlændingeminister Inger Støjberg (V) i en kommentar til Berlingske.

Det nye system haster også i lyset af den politisk følsomme debat om muligvis at give Tyrkiets 79 millioner statsborgere visumfrihed som led i flygtningeaftalen med Tyrkiet.

Foreløbigt lever Tyrkiet dog ikke op til alle de 72 krav, der skal opfyldes for at få visumfrihed, og der har kun været begrænsede fremskridt i forhold til de syv krav, som har været udeståender siden foråret.

Håbet i EU-landene er, at det nye system kan være på plads, inden Tyrkiet en dag måske lever op til kravene for at få visumfrihed, fordi der har været problemer med sikkerhedstrusler, der har købt falske papirer i Tyrkiet og så er rejst ind i EU på de papirer.

Ukraine med godt 42 millioner indbyggere lever allerede op til kravene for at få visumfrihed, men her afventer det grønne lys fra EU-landene, at de bliver enige med Europa-Parlamentet i nogle efterhånden langstrakte forhandlinger om en mekanisme, der skal gøre det muligt at suspendere visumfriheden, hvis den misbruges. Eksempelvis hvis mange af landets borgere begynder at søge asyl i forbindelse med en visumfri indrejse.

Fem euro for en ansøgning

Det kommer til at koste fem euro at søge om godkendelse til indrejse via ETIAS, og en godkendelse vil så  vare i fem år. En sådan godkendelse vil være obligatorisk for at få lov til at komme ind i et Schengen-land, når den rejsende ankommer til selve grænsen, om det så er i en lufthavn, til lands eller vands.

Det er EU-Kommissionens forventning, at 95-98 procent straks vil få grønt lys til indrejse, mens de øvrige vil skulle granskes yderligere.

Med godt 30 millioner personer, der årligt rejser visumfrit ind i Schengen, vil indtægterne ifølge EU-Kommissionen kunne dække udgifterne såvel centralt som nationalt, når først systemet er oppe at køre.

Listen over lande, hvor indbyggerne ikke skal have visum til kortere rejser, tæller i dag en række europæiske lande uden for EU, størstedelen af såvel Latin- som Nordamerika - herunder USA - samt en række lande i Asien.