BRUXELLES: Tilføjelsen af yderligere 19 personer og ni organisationer til EUs efterhånden lange sanktionsliste var planlagt til at være ren formalia på et udenrigsministermøde mandag. Men for at bakke op om onsdagens fredsforhandlinger i Minsk og som en mulig gulerod til Rusland og præsident Vladimir Putin besluttede udenrigsministrene, at den udvidede sanktionsliste først træder i kraft på mandag i næste uge.

»Grunden til, at vi landede det sådan, var simpelthen for at give det signal, at vi bakker 100 procent op om de fredsforhandlinger, der pågår på onsdag i Minsk. Hvis de skulle resultere i en våbenhvile og reelle ændringer på jorden, vil vi, som vi har sagt hele tiden, være klar til at overveje vores sanktioner. Men hvis ikke vi i enighed tager en anden beslutning, træder de i kraft på mandag,« fortæller udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Håbet er, at det kan få Putin til at bevæge sig på mødet i Minsk. Blandt andre Tyskland og Frankrig, der har taget initiativ til det nye fredsforsøg, ønskede denne model. Men selv om EU håber på nye toner fra Putin, er den reelle optimisme begrænset blandt EUs udenrigsministre.

»Der var en meget behersket entusiame omkring bordet. Der ikke er nogen tvivl om, at Frankrig og Tyskland gør alt, hvad der er i deres magt for at holde momentum i de her forhandlinger. De lægger en kæmpestor indsats i at få gjort dem så konkrete og målrettede som muligt. Men sporene skræmmer også lidt. Der er ikke nogen selvfølge i, at det her lykkes, hvis ikke alle parter, især Rusland, rent faktisk også viser vilje til at få en eventuel våbenhvile til at blive til virkelighed meget hurtigt og meget synligt,« siger Martin Lidegaard.

Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, understregede også på mødet, at der stadig mangler »et hårdt stykke arbejde«, hvis onsdagens fredsforhandlinger skal give resultater. Også Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, gjorde opmærksom på, at der desværre ikke er nogen grund til at være jubeloptimist.

»Vi gør alt, hvad vi kan, diplomatisk for at sikre en deeskalering og fred. Vi håber, at det vil give resultater, men det er ikke sikkert,« sagde han.

Uenighed om våbenleverancer

Mest skeptisk i EU over for Putins vilje til fred i Ukraine er Litauen, og det baltiske lands udenrigsminister, Linas Linkevičius, sagde ved ankomsten til mødet, at drøftelserne kan vare »for evigt« uden resultat, og at hvert enkelt land derfor bør overveje at hjælpe Ukraine med defensive våben, så Ukraine kan stoppe de prorussiske separatisters fremmarch.

Martin Lidegaard afviser, at det er en god idé at forsyne Ukraine med våben. Det vil blot eskalere konflikten, vurderer udenrigsministeren. Han tror heller ikke, at USA er tæt på at sende defensive våben til Ukraine, selv om flere amerikanske ministre taler om, at USA »genovervejer« eventuelle våbenleverancer. Det er nemlig afgørende, at EU og USA holder sammen i linjen over for Rusland.

»Man ser på situationen med meget stor alvor i USA, og det gør vi også i Europa. Jeg tror egentlig, at både EU og USA vil bestræbe sig meget langt for at undgå en forskel i vores politik. Det er en kæmpe styrke, at vi har været i stand til at holde sammen på EU, men det er også en kæmpe styrke, at vi har været i stand til at holde sammen på USA og EU,« siger udenrigsministeren.

Tysklands kansler, Angela Merkel, besøgte mandag USAs præsident, Barack Obama, og de understregede begge vigtigheden af at holde sammen i kursen over for Rusland. Men mens Merkel fuldstændig afviser våbenleverancer til Ukraine, sagde Obama, at leverancer af defensive våben er en af de muligheder, som USA overvejer. Men han understregede også, at han ikke har truffet en beslutning endnu.

Torsdag mødes EUs 28 stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles, hvor konflikten i Ukraine og forholdet til Rusland bliver et af de varme emner.