BRUXELLES: Er der en grænse for solidariteten i EU? Noget tyder på det, når det kommer til flygtningekrisen. EUs indenrigs- og udlændingeministre kæmpede mandag hårdt for at blive enige om, hvordan den alvorlige krise skal løses. På det centrale spørgsmål om fordeling af flygtninge ville alle lande ikke bakke op om antallet 160.000, ligesom det fortsat er uklart, hvordan en eventuel fordeling skal finde sted.

Luxembourgs EU-formandskab konkluderede på den baggrund, at der »i princippet er en aftale om fordeling af yderligere 120.000 personer« oveni i de 40.000 flygtninge, som landene allerede har besluttet at fordele efter et frivilligt princip.

Et stort flertal af landene bakker op om den konklusion, men ikke alle. Diplomatiske kilder fortæller til Berlingske, at det blandt andet drejer sig om Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn, der ikke vil bakke op om fordelingen.

»Der er et udestående omkring de 120.000,« sagde Danmarks udlændingeminister, Inger Støjberg (V), efter mødet og kaldte det en lang og kompliceret debat.

»Efter i dag kan man ikke lægge hovedet på blokken om ret meget,« tilføjede hun.

Alvoren er ellers ikke til at være i tvivl om. Tysklands genindførelse af midlertidig grænsekontrol blev mandag fulgt op af en lignende melding fra Østrig, mens flere lande vil skærpe stikprøvekontrollerne ved grænserne. Uden solidaritet i form af en fair fordeling af flygtninge er de åbne interne grænser i EU i fare, lyder meldingen fra Tyskland, og Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, lagde ikke skjul på, at der skal mere solidaritet til.

»Nogle lande føler sig åbenbart endnu ikke forpligtet af et solidarisk ansvar over for denne store udfordring. Det må ændre sig. Ellers får vi et stort problem i Europa,« sagde Thomas de Maizière efter mødet.

Allerede inden mødet slog de Maizière fast, at Tyskland ikke vil »trække læsset alene«, og at han ikke var tilfreds med det kompromis om fordeling af flygtninge, der var på bordet.

Kompromiset, som de fleste lande er enige om, nævner en fordeling af antallet 120.000 oveni de i 40.000, man allerede har aftalt, men giver ellers ingen detaljer om, hvilke lande der skal tage hvor mange, eller hvor hurtigt.

Tiden løber fra en løsning

Der venter nu Luxembourgs EU-formandskab tre lange uger med et kæmpe arbejde for at få alle landene med på en fordeling, inden indenrigs- og udlændingeministrene mødes igen 8. oktober.

Det er især en række central- og østeuropæiske lande, der har kæmpet hårdt mod de flygtningekvoter, som EU-Kommissionen har foreslået for at få fordelt de 160.000 flygtninge. Og trods et intensivt diplomatisk arbejde fra den magtfulde duo Tyskland-Frankrig står de central- og østeuropæiske lande fast, og derfor er der ikke enighed.

»Vi har ikke mere tid at spilde,« sagde Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, efter mødet og nævnte specifikt, at Visegrád-landene fortsat er negative. Det vil sige Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

Spørgsmålet er, om formanden for Det Europæisk Råd, Donald Tusk, nu indkalder til et ekstraordinært topmøde for EUs stats- og regeringschefer her i september. I fredags skrev Tusk på sin Twitter-profil, at han vil indkalde til et sådan topmøde, hvis mandagens møde ikke viste »konkrete tegn på solidaritet og enighed.«

 

Og det må siges at være et fortolkningsspørgsmål. Det tyske medie Spiegel Online tøver ikke med at kalde mandagens møde for en »fiasko, forklædt som et kompromis.«

Enighed om andre tiltag

Bortset fra det giftige spørgsmål om kvoterne er landene til gengæld enige om en række andre vigtige tiltag. Det gælder en stærkere kontrol med de ydre grænser, som skal bremse stoppe strømmen af økonomiske migranter. Her kommer en markant styrkelse af EUs grænseagentur Frontex til at spille en vigtig rolle.

Der skal også gøres meget mere for at få sendt afviste asylansøgere og økonomiske migranter tilbage til deres oprindelseslande, hvilket hænger sammen med en stærkere indsats i nærområderne, der skal bekæmpe de grundlæggende årsager til flygtninge- og migrationskrisen.

Thomas de Maizière fremhævede desuden de såkaldte »hotspots« i Grækenland og Italien, hvor landene skal registrere samtlige, der ankommer, og sortere økonomiske migranter fra reelle asylansøgere. På det punkt har Grækenland og Italien bevæget sig i den rigtige retning, sagde de Maizière.

Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), var også i Bruxelles mandag for at forberede det planlagte EU-topmøde i oktober, som i den grad også kommer til at dreje sig om flygtningekrisen.

»Før man har fået sat en bremse for tilstrømingen, så tror jeg ikke, at man finder en løsning i forhold til fordelingen,« sagde Kristian Jensen.

Han fremhævede enigheden om de såkaldte "eksterne" tiltag, som er helt nødvendige, og ser også stærkere ydre grænser som eneste måde at redde Schengen-samarbejdet på.

»Jeg tror, at Schengen kan holde. Men det kræver, at alle lande er med til at finde løsninger om at bygge den ydre grænse op igen, så den bliver lige så stærk og stabil, som den tidligere har været,« sagde han.