BRUXELLES: Nødsituationen i Middelhavet tvinger EU til at handle og begynde på en fordeling af flygtninge og asylansøgere. Det mener EU-Kommissionen, der onsdag middag præsenterer sine to første konkrete forslag, som kan blive de første skridt mod et decideret kvotesystem for flygtninge i EU.

Og EU-Kommissionen holder fast i en vidtrækkende tilgang, der ikke falder i god jord i mange af de lande, som skal sige god for planerne.

Ifølge Kommissionen er der tale om en nødsituation i Italien og Grækenland, der tilsammen modtog flere end 200.000 bådflygtninge sidste år og i år kan komme til at modtage endnu flere. Derfor foreslår Kommissionen, at 40.000 af disse asylansøgere fordeles rundt om i EU.

Der er tale om flygtninge fra Syrien og Eritrea, som med stor sandsynlighed vil få asyl. Fordelingen vil ske efter en omdiskuteret nøgle, og der vil følge et mindre beløb på ca. 45.000 kroner med pr. asylansøger, som flyttes til et andet land. Der vil skulle fordeles 24.000 asylansøgere fra Italien og 16.000 asylansøgere fra Grækenland over en toårig periode.

Fordelingsnøglen er baseret på landenes økonomi, befolkningsstørrelse, arbejdsløshed og antal allerede modtagne flygtninge og asylansøgere. Tyskland skal derfor tage knap 22 procent, Frankrig knap 17 procent, Spanien knap 11 procent og så videre.

Modstand i EU-lande

EU-Kommissionen håber at få opbakning fra medlemslandene til forslaget, så det allerede kan træde i kraft i slutningen af juni, men det virker meget optimistisk. Forslaget er allerede blevet mødt med kraftig kritik fra en række østeuropæiske lande, ligesom Frankrig og Spanien har meldt ud, at man ikke går ind for et kvotesystem for flygtninge og asylansøgere i EU.

Selv om antallet af flygtninge og asylansøgere, som Kommissionen i første omgang ønsker at omfordele, er begrænset i forholdet til EUs flere end 500 millioner indbyggere, så frygter mange EU-lande konsekvenserne i fremtiden, hvis man først siger god for en fordelingsnøgle. Men Kommissionen mener altså, at tiden nu er moden til en fordeling, som medlemslandene i årevis har kæmpet imod.

»Krisen over de seneste måneder har givet et momentum, som gør os optimistiske,« siger en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen om chancerne for at få medlemslandene med på forslaget.

I dag har Tyskland suverænt flest asylansøgere i EU - over 200.000 alene i 2014 - mens Sverige trods sine kun 9,8 millioner indbyggere har næstflest i absolutte tal. Sidste år havde Sverige flere end 80.000 asylansøgere. Tyskland og Sverige synes derfor knap så overraskende, at de øvrige EU-lande bør tage flere flygtninge og asylansøgere.

Det kræver et kvalificeret flertal blandt medlemslandene at få forslaget vedtaget, og det vil sige opbakning fra 55 procent af medlemslandene, som mindst repræsenterer 65 procent af EUs befolkning. Det ser ud til at blive svært at mønstre.

På sigt er det EU-Kommissionens plan at skabe et permanent system med en obligatorisk fordeling af flygtninge og asylansøgere i nødsituationer som den aktuelle. Forslaget til det system præsenteres dog først ved årets udgang.

Desuden anbefaler Kommissionen, at EU-landene samlet tager 20.000 af FNs kvoteflygtninge fra flygtningelejre verden over, der ligeledes fordeles efter nøglen over en toårig periode. Det er en gentagelse af, hvad Kommissionen allerede sagde, da den præsenterede sin strategi for en fælles europæisk asylpolitik for 14 dage siden.

Dette forslag er dog kun en anbefaling til landene, da EU-traktaten ikke giver mulighed for at lovgive om genhusning af FN-flygtninge. Anbefalingen til Danmark lyder på 345 kvoteflygtninge over to år, men Danmark tager allerede omkring 500 om året i dag.

Danmark udenfor

Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for en fælles asylpolitik i EU, og de EU-positive partier har lovet at fastholde Danmark uden for på asylområdet, hvis retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning ved den kommende folkeafstemning. Storbritannien og Irland har netop sådan en tilvalgsordning og har klart indikeret, at de vil vælge at stå udenfor.

Sideløbende har EUs grænseagentur Frontex meddelt, at overvågningsmissionen Triton i Middelhavet udvider sit afsøgningsområde betragteligt, så skibene og flyene i Triton nu kan gå 138 sømil syd for Sicilien mod tidligere blot 30 sømil. Den danske regering meddelte i sidste uge, at det danske forsvar sender et Challenger-overvågninsfly i 40 dage over sommeren til Frontex’ mission i Middelhavet.