Andrea Enria er ansvarlig for at holde styr på en verden, og han vil gerne holde kryptovaluta så langt væk fra den verden som muligt.

Som bestyrelsesformand for European Banking Authority (EBA) sidder han for bordenden i den organisation, der skal sikre bæredygtigheden af det europæiske finansielle system. Den bæredygtighed, mener Andrea Enria, kan ikke klare at blive udsat for kryptovaluta. Endnu.

»Hvad gør man med en sådan innovation? Jeg er ikke sikker på, at den rigtige fremgangsmåde er at få kryptovalutaerne ind under den regulatoriske paraply. Innovationen er fortsat for umoden til at regulere,« lyder det fra Andrea Enria, der i sidste uge var i Danmark for at holde et foredrag på CBS.

Hans rationale er, at hvis eksempelvis en bank er under EBAs tilsyn, så kan de også vise det til deres kunder for at overbevise dem om soliditeten af banken. Så hvis man fører tilsyn med en virksomhed eller en sektor, så giver man dem også en form for legitimitet.

»Det er man nødt til at spørge sig selv, om man vil. Hvis du fører tilsyn med noget, så kan du give forbrugerne en opfattelse af, at der er et sikkerhedsnet. Og det er der ikke. Der er ingen beskyttelse fra de offentlige myndigheders side,« siger Andrea Enria.

Han mener derfor, at der skal være en adskillelse mellem den regulerede verden og den uregulerede kryptovalutaverden.

»Vi anbefaler myndighederne, at de ikke skal tillade regulerede selskaber at købe, have eller sælge kryptovalutaer. Hvis eksempelvis en bank sælger kryptovaluta til en kunde, og noget går galt, så vil kunden betragte banken som værende ansvarlig, og bankernes omdømme vil blive plettet. De to sektorer skal være så adskilte som muligt, og det er ikke tilfældet i dag.«

Adspurgt direkte, om han er fortaler for, at der skal stærkere sager på dagsordenen end en anbefaling fra EBA – altså et decideret bankforbud mod at handle med kryptovaluta – siger han, at der endnu ikke er ét samlet synspunkt i EU i forhold til at regulere handel med kryptovaluta. Men at det bør der være.

»Jeg har redegjort for mit synspunkt, og hvis man skal gå ned ad den vej, så skal det nok være med et stærkere juridisk standpunkt end en anbefaling fra EBA,« siger Andrea Enria.

Når det kommer til kryptovaluta i sig selv, er direktøren for det danske finanstilsyn, Jesper Berg, enig med EBAs formand i, at der er den fare ved at lukke dem ind i det regulatoriske reservat, at man dermed også signalerer til den almindelige borger, at det er noget, man trygt kan bevæge sig ud i.

Når det er sagt, så pointerer tilsynsdirektøren det potentielle problem, at kryptovalutaerne i et vist omfang er ved at snige sig ind i tilsynets domæne.

»For i det øjeblik, du har finansielle instrumenter, såsom futures-kontrakter eller alternative investeringsforeninger, der er knyttet op på værdien af kryptovalutaer, så kommer det ind i vores domæne,« siger Jesper Berg.

Op mod dollarkursen

Herhjemme har eksempelvis Saxo Bank lanceret to passive indeksfonde, der er designet til at følge Bitcoins udvikling sat op imod dollarkursen.

Hos Finans Danmark lyder det fra direktør Ulrik Nødgaard, at sektoren grundlæggende gerne vil diskutere, hvordan kryptovaluta skal reguleres.

»Jeg ved dog ikke, om et forbud står øverst i vores univers. Jeg er ikke sikker på, at det er den rigtige vej at gå i forhold til at adressere det vigtigste, nemlig at almindelige forbrugere ikke kommer til at investere i noget, de ikke forstår. Der er ingen ambition om at sælge kryptovaluta fra bankernes side – lige nu virker det til at være et lidt eksotisk hjørne. Men vi er åbne over for en egentlig europæisk regulering af området, der fokuserer på investor- og forbrugerbeskyttelse.«

Men Andrea Enria mener, at man er i færd med at bringe »forureningen« fra de virtuelle valutaer ind i »papirpengenes« verden, og han er ikke sikker på, at myndighederne på nuværende tidspunkt virkelig er i stand til at regulere og kontrollere disse transaktioner.

Han påpeger, at der kan komme et tidspunkt, hvor kryptovalutamarkedet bliver så stort og så sammenfiltret med økonomien, at det kan skabe problemer.

»Hvis bankerne først går ind på det her marked, så får man de gearede investeringer, og så kan vi få den systemiske risiko. Hele kryptovalutaens natur er diversitet og heterogenitet, så jeg er ikke sikker på, at vi som tilsynsmyndighed kan løse vores opgave.«

Finanstilsyn er eksempelvis traditionelt »territoriale«, som formanden forklarer det. Det danske finanstilsyn har således ansvaret for at føre tilsyn med danske selskaber –mens kryptovalutabørser i deres konstruktion er decentraliserede.

»Anvendelsen af de traditionelle tilsynsværktøjer i den her verden skræmmer mig lidt. Men hvis kryptovalutaverdenen, selv uden bankernes finansiering, bliver så stor, at den kan bringe en stor bid af et lands økonomi i knæ, så skal man selvfølgelig overveje, om der skal føres tilsyn med den,« siger Andrea Enria.

Den lange arm stopper ved grænsen

Jesper Berg deler Enrias bekymring i forhold til at kunne føre tilsyn med en så decentraliseret og til dels anonymiseret verden som kryptovalutaens. Det kan Danmark ikke gøre alene, og derfor er tilsynsdirektøren sikker på, at der bliver fundet fælles løsninger. Bl.a. på næste uges G20-topmøde, hvor håndteringen af krypto­valuta er på dagsordenen.

»Vores lange arm begrænser sig i betydeligt omfang til virksomheder, der opererer i Danmark. Det er meget sværere for os at få fat på folk, der opererer på nettet og er svære at identificere. Mon ikke at der kommer et udspil fra de største lande i form af G20 og forskellige grupperinger i Basel inden for en kort tidshorisont. Og mon ikke det finder vej ind i EU-­systemet,« siger Jesper Berg.