Den omdiskuterede fordeling af 120.000 flygtninge mellem EUs medlemsstater er blevet vedtaget på et møde blandt indenrigs- og justitsministrene tirsdag med kvalificeret flertal.
»Det er ikke alle 28 lande, der er enige, men det er blevet besluttet med det, der hedder et kvalificeret flertal. Det vil sige, at mere end 55 procent af landene, der repræsenterer mere end 65 procent af befolkningerne i EU, har ment, at fordelingen af 120.000 flygtninge skulle igennem - også selv om der var lande, der strittede imod,« siger Berlingskes korrespondent i Bruxelles Jakob Ussing.
Fordelingen har mødt stor modstand fra en række østeuropæiske lande. Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien stemte da også imod fordelingsplanen, mens Finland undlod at stemme.
»Der er fire lande, der har sagt nej tak, og alligevel bliver det trukket ned over hovedet på dem. Det er sådan noget, der kan få meget alvorlige konsekvenser for samarbejdet fremadrettet,« vurderer Jakob Ussing og påpeger, at især et land som Ungarn på forhånd har advaret mod at gå det kvalificerede flertals vej.
Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, siger, at det var nødvendigt med handling i dag. Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière (CDU), fremhæver, at Polen har stemt for.
Både Frankrig og Tyskland har blankt afvist ideen om, at man skulle kunne betale sig fra at tage flygtninge.
EU-Kommissionen har været ude med et forslag om en obligatorisk fordelingsnøgle for, hvordan flygtningene skal fordeles mellem landene. Ifølge Berlingskes korrespondent kommer den endelige fordeling sandsynligvis tæt på Kommissionens udspil.
»De har lavet en fordelingsnøgle, der er baseret på fire principper: Landenes befolkningsstørrelse og økonomi samt to korrigerende faktorer, som er arbejdsløshed i landet, og hvor mange asylansøgere man hidtil har taget. På baggrund af kriterierne har man fundet en fordelingsnøgle, hvor Tyskland, Frankrig og Spanien skal tage langt flest,« forklarer Jakob Ussing.
Opdateres...