En række intellektuelle europæere har fået nok af den måde, Europa fungerer på i dag. Med filosoffen Jürgen Habermas i spidsen beskriver de visionerne for et nyt Europa. Det gør de i manifestet »Vi er Europa!«. Her tales der om de arbejdsløse unge europæere, om skabelsen af en ny europæisk identitet og et nyt nedefra-og-op-demokrati på tværs af landegrænser.

Det er bare så ukonkret, at det nærmest er ubrugeligt. Det mener Marlene Wind, leder ved Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet.

- Hvis en af mine studerende havde afleveret det som et essay, så var det ikke bestået. Det mener jeg. Jeg havde forventet mig mere af de her prominente personer, siger hun med henvisning til, at manifestet ud over Jürgen Habermas er forfattet af blandt andre den verdenskendte sociolog Anthony Giddens, Europaparlamentsmedlemmet Daniel Cohn-Bendit og en række andre anerkendte tænkere og meningsdannere.

Man kan dog ikke forvente, at det skal være mere konkret. Det mener højskoleforstanderen Aage Augustinus, som er en af de danskere, der har skrevet under.

- Det fungerer fint som startskud til en større diskussion af demokratiet i Europa. Hvis demokratiet skal fungere, skal folket netop involveres nedefra-og-op, som der står. Det er også det, vi har tradition for i Danmark. Men vi gider for eksempel ikke stemme til EU-valg. På den måde er det her et wake-up-call, mener han.

Marlene Wind er langt hårdere i sin dom.

- Det er lidt en gratis omgang at komme med sådan en moralsk opsang uden hoved og hale, siger hun.

En af de centrale idéer i manifestet er »Det europæiske år for frivillighed for alle«. Det står dog ikke nærmere beskrevet, hvad det præcis skal indebære. Torben Hangaard Rasmussen har sit eget bud. Han er pædagog og forfatter og er endnu en af de danskere, der har skrevet under på manifestet.

- Jeg forstår det sådan, at dem i arbejde skal tage et sabbatår og arbejde frivilligt og vige pladsen for de unge arbejdsløse, så de kan komme på arbejdsmarkedet. Det, synes jeg, er en god idé.

- Hvis det er det, det handler om, så giver det lidt mere mening. Men det bliver slet ikke beskrevet. Det fiser ud og bliver en omgang snik-snak, siger Marlene Wind.

Der bliver blandt andet henvist til John F. Kennedy's idé om et fredskorps og de udødelige ord: »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig - spørg, hvad du kan gøre for dit land«.

Torben Hangaard Rasmussen sammenligner tankerne i manifestet med studenteroprørerne i 1960'erne, selv om det langt fra er studerende, der har skrevet det.

- Man kan måske se det som et nyt europæisk studenteroprør, med nogle af de samme tanker. Men det her er måske mere et ældreoprør på de unges vegne. Habermas er jo over 80, siger han.

Manifestet kommer midt i en turbulent tid i Europa. Håndteringen af finanskrisen med de efterfølgende bankpakker får kritik med på vejen for at glemme de unge arbejdsløse.

- Men der bliver ikke identificeret noget problem. Er problemet ungdomsarbejdsløshed? Teknokrater? Er det civilsamfund? Der kan godt være nogle interessante tanker bagved, men det er dårligt kommunikeret.