Der bliver alligevel intet loft for, hvor mange dage man fra 15. juni 2017 kan bruge sin telefon eller computer i de andre EU-lande uden at skulle betale udlandstakster. Til gengæld kan ens teleselskab gribe ind og kræve ekstragebyrer, hvis det viser sig, at man køber billige SIM-kort i andre lande og misbruger dem.

Sådan lyder EU-Kommissionens nye forslag, efter at det oprindelige - som begrænsede muligheden for samme priser i udlandet som derhjemme men kun i 90 dage om året - blev mødt med bragende kritik.