Efter langvarige budgetforhandlinger godkendte Europa-Parlamentet onsdag EUs budget for 2014, hvor betalingsproblemerne for 2013 også bliver løst.
500 millioner euro blev føjet til det tidligere betalingsbudgett, hvilket betyder at det samlede budget for 2014 ender på 135,5 milliarder euro, mens længerevarende projekter bliver budgetteret til 142,6 milliarder euro.
I budgettet sikrer man, at EU kan hjælpe ofrene for de katastrofale oversvømmelser og tørken i 2013 samt at Parlamentets prioriteter områder som den skyhøje ungdomsarbejdsløshed, forskning og innovation, grænseovervågning og humanitær bistand.
Budgettet er seks procent mindre end budgettet fra 2013, og den danske budgetforhandler Anne E. Jensen (V) kalder det et »sparebudget«.
»Men jeg er glad for at det lykkedes at sikre flere midler til vækstpolitikker på områderne forskning, uddannelse og innovation samt til humanitær bistand til Mellemøsten«, tilføjer hun i en pressemeddelelse.
BNB