Når du har læst dig igennem ord som »snak, snak, snak«, »hykleri« og »løftebrud«, står der en væsentlig pointe tilbage. DF, Venstre og de Konservative er fint tilfredse med, at regeringen nu lægger op til, at kommunerne fremover skal bruge de såkaldte forældrepålæg i højere grad. Regeringspartneren SF er derimod lodret imod.
Regeringen lancerede på forsiden af dagens Berlingske seks initiativer, der især skal styrke forældreansvaret i indvandrerfamilier. Initiativerne handler dels om børneopdragelse og efteruddannelse af pædagoger, men også om at mere hårdhændede metoder skal tages i brug. Blandt andet lægger socialminister Karen Hækkerup (S) op til, at kommunerne i højere grad skal benytte sig af, at de har mulighed for at trække forældre i sociale ydelser, hvis de ikke overholder bestemte pålæg om f.eks. at holde deres børn ude af kriminalitet eller få dem til at møde frem på skolebænken.
Netop det forslag vender en række SFere sig nu imod.
»Det er bekymrende, at der er opstået et ny underklasse af etniske minoriteter. Men desværre er de hurtige løsninger sjældent de rigtige løsninger. I stedet for at opfordre kommuner og socialrådgivere til endnu en gang at slå de udsatte i hovedet, synes jeg man burde give dem de sociale, sundheds- beskæftigelses- og uddannelsesmæssige redskaber, som de så længe har efterspurgt,« skriver SFs psykiatriordfører, Özlem Cekic, på sin Facebook-side.
Også partiets retsordfører, Karina Lorentzen, er imod øget brug af økonomiske sanktioner mod forældrene.
»Jeg tror dybest set, at forældre, der er i en vanskelig situation, er i risikozonen for at få flere problemer, hvis de får en dårligere økonomi. Vi skal fokusere på, at det er de færreste forældre, der ønsker, at deres børn skal være kriminelle,« siger hun og slår fast, at hun ser andre og mere positive aspekter i de øvrige initiativer i udspillet.
Dermed står SF fast på den linje, som partiet balancerede på før valget i 2011. Selv om Karen Hækkerup afviser at have skiftet holdning, var regeringen før valget arge modstandere af at ramme belastede familier på pengepungen.
»Tror man virkelig på, at folk bliver bedre forældre af at have færre penge?,« sagde Mette Frederiksen blandt andet, da Dansk Folkeparti netop foreslog øget brug af forældrepålæg over for belastede familier med børn, der var på vej ud på en kriminel løbebane.
Karina Lorentzen, hvorfor har i ændret holdning?
»Jamen, jeg er meget skeptisk over for at bruge det mere. Det kan have god effekt i få tilfælde, men det er i meget få tilfælde. Når kommunerne ikke bruger det, er det fordi, at det ville gøre situationen vanskeligere for de her familier. Vi bør lytte til fagfolkene her,« siger Karina Lorentzen.
Skadeligt for børnene
Planerne om øget brug af forældrepålæg møder stor modstand fra regeringens kommunale bagland i flere af de store byer.
Den radikale borgmester for beskæftigelses- og integration i København, Anna Mee Allerslev, forventer ikke, at man i København vil bruge forældrepålæg mere, end tilfældet er i dag. Hun er tilfreds med, at socialministeren især tager udgangspunkt i at stoppe fødekæden til banderne, men:
»Jeg er forarget over de metoder, hun tager i brug, og over den måde, som ministeren beskriver virkeligheden på. Den er langt mere nuanceret, end hun gør den til. Når hun skriver, at forældrene barrikaderer sig bag nedrullede gardiner og tænder for parabolen og accepterer bla bla bla, så er det et stærkt forsimplet virkelighedsbillede, som jeg aldrig havde regnet med at se fra en socialdemokratisk minister,« siger Anna Mee Allerslev og fortsætter:
»Hvis det bare var sproget, kunne jeg leve med det. Men det strafsystem, hun taler sig ind i, afspejler sig også i løsningerne. Vi er på den forkerte vej med forældrepålægget. Det er en meget brutal metode. Man kan ikke straffe sig til bedre integration, det er simpelt og i værste tilfælde skadeligt over over for børnene.«
Kommunens socialborgmester, Mikkel Warming fra Enhedslisten, forventer heller ikke at bruge pålægget mere. Og hos Socialdemokraterne i hovedstaden er der heller ikke udelt begejstring for social- og integrationsministerens opgør med indvandrerforældrene.
»Det er bedre sent end aldrig, at man anerkender, at der er et problem. Men der er ingen evidens overhovedet for, at det hjælper at trække folk i deres sociale ydelser,« siger socialordfører Lars Aslan Rasmussen (S) fra Københavns Borgerrepræsentation.
»Gigantisk hykleri«
I Odense er kommunen i høj grad gået bort fra at bruge forældrepålæg. Yderligere brug giver ingen mening, siger børne- og ungerådmanden, Brian Dybro (SF), til Fyens.dk.
»Det med at slå udsatte familier oven i hovedet og give dem nogle økonomiske sanktioner giver i min verden ikke den store mening. Vi kan også se, at i de familier, hvor vi har trukket i ydelsen, har vi faktisk forværret familiens situation,« konstaterer Brian Dybro.
I 2011 gjorde Odense Kommune brug af forældrepålægget 48 gange, men blot i fire tilfælde førte det til træk i familiens sociale ydelse. I 2012 blev forældrepålægget kun brugt tre gange.
Både V, K og DF er i sagens natur fint tilfredse med, at regeringen nu også gerne ser, at kommunerne går efter at ramme indvandrerfamilier på økonomien. Partierne indførte nemlig selv brugen af forældrepålægget i 2005.
»Jeg har hele tiden ment, at forældrepålægget bliver brugt for lidt. Vi bakker op om, at man kommer til at bruge det i langt højere grad. Kommunerne skal bruge det her i det omfang, det overhovedet er ret og rimeligt. De skal turde stille krav til forældre og børn. Man skal deltage i det danske samfund,« siger Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg.
Hun kalder regeringens nye initiativer for »gigantisk hykleri«:
»Man har jo hidtil været imod forældrepålægget. Mette Frederiksen kaldte det absurd, da vi indførte det,« siger hun.
»Derudover er man jo holdt op med at stille krav til forældrene om deltagelse på arbejdsmarkedet. Det har man gjort ved at fjerne starthjælpen. Man har også gjort det nemmere at blive dansk statsborger. Man stiller ikke krav om, at man skal kunne dansk på samme måde som tidligere, og man skal heller ikke kunne forsørge sig selv i samme grad,« fortsætter hun.
»Hvordan i alverden har regeringen forestillet sig, at forældrene skal kunne bidrage over for deres børn i forhold til, hvad der er danske værdier og dansk kultur, når man ikke stiller krav til forældrene? Vi har igen og igen og igen set Karen Hækkerup snakke og snakke og snakke, og det bliver aldrig til noget,« siger Inger Støjberg.
Regeringen gennemfører blå politik
Dansk Folkeparties integrationsordfører, Martin Henriksen, er tilfreds med, at regeringen har skiftet holdning.
»Men regeringen skal være mere konkret. Man skal stramme lovgivningen op, så kommunerne bruger pålægget. Kommunerne ved godt, at det findes, men bruger det ikke meget. Et rejsehold er ikke nok. Man skal kigge på lovgivningen,« mener Martin Henriksen.
De konservatives socialordfører, Benedikte Kiær, er tilfreds med, at der bliver taget hånd om »de unge rødder«.
»Det er godt, at ministeren tager fat på det her. Jeg ser gerne, at man bruger de her pålæg oftere. De giver mulighed for at få gang i et samarbejde med de familier, der ikke vil samarbejde. Jeg kan jo ikke være utilfreds, når regeringen gennemfører politik, som vi har fundet på.«