Hvordan forklarer man et barn, at det har fået en ny mor og far, når barnet allerede har et forhold til sin biologiske familie?
Det kan være en meget svær historie at fortælle et barn, der er blevet bortadopteret, og det er et af de problemer, der er forbundet med tvangsbortadoptioner, hvor barnet i en sen alder får kappet båndet til sit biologiske ophav. Det vurderer Inger Thormann, der er børnepsykolog med speciale i anbragte børns trivsel.
»Ethvert barn har ret til at kende sin egen historie, og det, der fortælles, skal naturligvis være sandt,« siger hun.
»Det kan blive svært i det tilfælde, hvor et barn er blevet tvangsadopteret fra en dansk mor, som det kender og kontinuerligt har haft kontakt med. Hvordan kan man fortælle den sande historie, uden at komme til at gøre moderen til et usselt menneske? Den sande historie er, at kommunen har bestemt. Gør man forældrene forkert, gør man barnet fortræd, idet ethvert barn bærer sine forældre i sig,« fastslår Inger Thormann.
Landsretten skal i løbet af sommeren tage stilling til, om en syvårig pige fra Rødovre kan blive det første barn af en handicappet i Danmark, der bliver bortadopteret mod moderens vilje, skriver Kristeligt Dagblad. Pigen er anbragt i en plejefamilie og har gennem flere år haft samvær med sin mor, der lider af en hjerneskade.
Står det til Rødovre Kommune, skal pigens plejeforældre også være hendes juridiske forældre, og det er det, landsretten skal afgøre. Den handicappede mor ved således ikke endnu, om sagen ender med, at hun får lov til at beholde slægtskabet til sin datter.
Men det er vigtigt for barnet at kende sit opgav, når han eller hun skal danne sig en identitet, understreger også Etisk Råds formand, Jacob Birkler, der udtaler sig på egne vegne.
»Bortadoption udelukker jo ikke værdien eller vigtigheden af en kontakt med det biologiske ophav. På den måde kan barnet senere i forbindelse med identitetsdannelsen kunne se værdi i at have kontakt til det biologiske ophav,« siger han.
Jacob Birkler understreger dog samtidig, at det vigtigste for barnet er, at det oplever omsorg, tryghed og en sikker tilknytning til en familie.
Men i Danske Handicaporganisationer er der stor bekymring over den mulige tvangsbortadoptering af den handicappede kvindes datter. Formand Stig Langvad frygter, at sagen vil danne præcedens.
»Det vil betyde, at det bliver sværere for familier, hvor en af de voksne har et handicap, at blive ved med at være en familie. Jeg er bange for, at hvis der kommer for mange af den slags afgørelser, så vil der ske et skred i opfattelsen af, at handicappede godt kan være gode forældre,« siger Stig Langvad.
Sagen både de Konservatives og Dansk Folkepartis socialordførere, Mai Mercado (K) og Karin Nødgaard (DF), til at understrege, at tvangsbortadoption skal være sidste udvej.
»Fordi man er handicappet, er det ikke ensbetydende med, at man er en dårlig forælder. Det kan godt være, at man ikke kan magte opgaven 100 procent i hverdagen, men en tvangsbortadoption er en meget drastisk vej at gå,« siger Karin Nødgaard.
Men tvangsbortadoptionen er i forvejen kommunernes sidste løsning, fastslår kontorchef Tina Wahl fra Kommunernes Landsforening.
»Det er ikke noget, der bliver brugt særlig ofte. Om det er en mulig løsning beror på en konkret og individuel vurdering af den enkelte sag,« siger hun.