Ungdomsledigheden i Danmark er steget dramatisk det seneste år. 23.000 unge mellem 25 og 29 var ledige i juni 2017, viser tal fra Danmarks Statistik.

En del af stigningen det seneste år skyldes, at endnu flere flygtninge nu tælles med i opgørelserne over arbejdsløshed.

I marts 2016 vedtog Folketinget nemlig en lovændring, der betød, at flere personer på integrationsydelse skulle erklæres jobparate. Dermed tæller de med i ledighedsstatistikkerne.

Ledigheden for de 25-29-årige er det seneste år steget fra 7,2 procent i juni 2016 til 8,7 procent i juni 2017. En voldsom stigning på papiret, men knap tre fjerdedele af den stigning kan forklares af den nye lov. Der er nemlig en overvægt af yngre personer, der modtager ydelsen.

I juli 2017 var 22.894 personer på integrationsydelse. 4.464 af dem var i aldersgruppen 25-29 år. Af dem var 196 personer erklæret jobparate i juni 2016, mens 3.402 personer et år senere officielt stod i jobkøen.

Stigningen skyldes trepartsaftalen fra foråret 2016. Her besluttede regeringen og arbejdsmarkedets parter, at flere flygtninge skal erklæres jobparate, uanset om de kan dansk eller ej.

»Mange flygtninge har i deres hjemlande været vant til at forsørge sig selv. Tilrettelæggelsen af kommunernes integrationsindsats skal tage udgangspunkt i, at flygtninge kan og skal arbejde, når de kommer til Danmark. Det gælder også, selv om den enkelte flygtning ikke fra første dag kan dansk,« lød det i aftalen.

Ikke klar til job

Konkret indebærer det at blive erklæret job­parat, at kommunen sætter indsatser i gang for at gøre en person klar til arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være virksomhedspraktik, så man kan komme til at lære det danske arbejdsmarked at kende.

Noget tyder på, at indsatsen har virket. »Flygtninge strømmer i job«, skrev Berlingske torsdag på baggrund af nye tal fra beskæftigelsesministeriet. Forskningschef hos Rockwoolfonden Jan Rose Skaksen pegede her på effekten af en intensiveret kommunal indsats efter trepartsaftalen:

»Det virker, som om at der er en anden mentalitet i forhold til, at det kan lade sig gøre at få de her grupper i arbejde,« sagde Jan Rose Skaksen.

Ikke desto mindre er der fortsat mange flygtninge på integrationsydelse – så mange, at det altså skævvrider tallene for ungdomsledighed. Det imens regeringen og arbejdsgiverne siger, at de mangler arbejdskraft. Ifølge underdirektør for Dansk Industri Steen Nielsen er flygtningene ikke i første omgang svaret på arbejdsmarkedets problemer med manglende arbejdskraft – men det kan de blive:

»At de bliver erklæret jobparate er første skridt på vejen mod et job. Men det tager lidt tid, for flygtningene har typisk ikke ret mange forudsætninger med sig. De mangler erhvervserfaring, de mangler uddannelse, og de taler ikke sproget. Mange af dem er nogle friske unge mennesker, men der skal arbejdes lidt for det, før vi når dertil, hvor de kan overtage et job, som en dansker plejer at passe,« siger Steen Nielsen.

I efteråret 2016 var mere end ni ud af ti modtagere af integrationsydelsen udenlandske statsborgere. Tre ud af fire af disse personer var kommet til Danmark som flygtninge. Det viser tal fra Udlændingeministeriet.