Et nyt bud på at løse modebranchens dilemma
Modeugen smugåbnede med et show af Viktor&Rolf, der i samarbejde med Zalando viste en genbrugsinspireret kollektion.
Modeugen smugåbnede med et show af Viktor&Rolf, der i samarbejde med Zalando viste en genbrugsinspireret kollektion.
Hver eneste gang der er modeshow, tripper en stor, klodset elefant rundt i rummet. Alle kan se den, ingen siger noget. For hvordan giver det mening at være en branche, der lever af at få folk til at købe nyt, nyt, nyt, når kloden vånder sig?
Nogle lader som ingenting og producerer stadig flere ting, flere kollektioner om året, flere udsalg, mere tøj, mere, mere, mere. Men andre prøver at finde løsninger. H&M indsamler tøj fra deres kunder og genbruger materialerne. Mærker som Designers Remix har indsamlet gamle stykker tøj og lavet nye kollektioner af dem. Andre mærker som Carcel bliver produceret i fængsler i Sydamerika, så nok køber man nyt tøj, men man giver også indsatte mulighed for et nyt liv. Nogle bruger økologisk bomuld, andre eksperimenterer med kunstige materialer.