Her til morgen begynder ankesagen mod den bedrageridømte Erik Skov Pedersen. Østre Landsretten har fastsat det første retsmøde til kl. 9.30 i dag, og det andet og sidste retsmøde finder sted 2. november, hvorefter retten vil komme med en afgørelse.

Her skal Erik Skov Pedersens nye forsvarer Peter Blinkenberg forsøge at opnå et bedre resultat end de tre års fængsel, som han blev idømt ved retten i Lyngby tilbage i maj, skriver bt.dk.

Erik Skov Pedersen har anket sagen til delvis frifindelse og formildelse af straffen for den del, han har erkendt, nemlig bedrageri for 2,4 millioner kroner.

Sagen, som har haft mediernes bevågenhed, har haft store konsekvenser for Erik Skov Pedersen og hans samlever, den tidligere konservative folketingspolitiker Henriette Kjær.

Ved retten i Lynby blev Erik Skov Pedersen af en enig domsmandsret dømt for groft dokumentfalsk og groft bedrageri for 5,4 millioner kr.

Han tilstod under retssagen bedrageri for 2,4 millioner ved tre ejendomshandler, men retten fandt ham skyldig i yderligere to forhold.

INFOshop: Her de bedste og de værste advokater