Din nye film handler om alderdom og død. Hvorfor dog det, når du er en frisk ung mand på 75 med glimrende kondi?

»Jeg tænker normalt ikke over det med alderen, men når jeg ser mig i spejlet, kan jeg jo godt se, at jeg har fået et hak i tuden af alderen. Men alder er noget relativt. Min mor var slidt op, da hun var midt i 50erne, men jeg har det godt, så folkesundheden er forbedret som et resultat af velfærdsamfundet. Men jeg har været til tolv begravelser inden for de seneste par år, og det har da chokeret mig. Så der er både en ny ældrekultur og min alder, som får mig til at tænke over både min lange fortid og min kortere fremtid. Nu er begravelserne altså blevet hyppigere, og derfor ser jeg tilbage på livet i filmen.«