På fjerde uge må flere hundrede tusinde børn undvære skolen – og det har kunnet ses på rigtig mange danske arbejdspladser. Her har børn været med far eller mor på arbejde, eller pasningsbehovet har ført til øget hjemmearbejde eller brug af flextid for medarbejdere.

Men det er sket, uden at erhvervslivet har oplevet gener eller ekstraomkostninger, viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget i sidste uge blandt bestyrelsesmedlemmer i organisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Kun en enkelt af de 42 medvirkende peger på, at situationen på arbejdspladsen på grund af lockouten har været »overvejende problematisk«. Resten angiver, at der slet ikke har været et problem, eller at det har været »overvejende uproblematisk«. Flertallet afviser, at børnepasning har medført ekstraomkostninger for virksomheden.

Børn i åbne kontorlandskaber

Hos Dansk Supermarked, der har omkring 32.000 medarbejdere i 550 detailbutikker som bl.a. Netto og Føtex, har lockouten hverken forårsaget problemer med vagtplaner eller overvældende mange børn i butikkerne.

»Indtil nu har det kun været et par varehuse og en del af administrationen, der har benyttet sig af muligheden for at arrangere børnepasning på arbejdspladsen. Medarbejderne har fundet andre løsninger, så selv om det kan være udfordrende for den enkelte, oplever vi ikke lockouten som et problem. Det har overrasket os, hvor lille efterspørgsel der har været. Det har været i langt mindre omfang end forventet,« siger Mads Hvitved Grand, pressechef i Dansk Supermarked.

Heller ikke hos FLSmidth bliver lockouten anset for noget problem, og på helt udramatisk vis har der de forgangne uger været børn mellem skrivebordene i de åbne kontorlandskaber, fortæller koncerndirektør Per Mejnert Kristensen, der har ansvar for cementdivisionen:

»Det ville være forkert at sige, at det har været til gene, og det har heller ikke givet nogen ekstraomkostninger. Vi er en funktionærarbejdsplads, og vi har den rummelighed, der skal til for at støtte vores medarbejdere i den periode, det må vare. Også selv om lockouten varer flere uger endnu,« fastslår han.

At lockouten i det store hele tackles gnidningsløst ude på arbejdspladserne, bekræftes også af en stikprøve blandt over 650 danske virksomheder, store som små, foretaget medio april. Det klare flertal melder ikke om problemer, og 84 pct. afviser, at børnepasning har medført ekstraomkostninger.

Ifølge Jørgen Bardenfleth, medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse og topchef i den internationale IT-virksomhed Microsoft, har færre medarbejdere end forventet taget imod virksomhedens tilbud om hjælp i forhold til børnepasning under lockout.

»I den første tid var der ikke ret mange, der gjorde brug af tilbuddet. Vi havde faktisk 120 børn, der blev skrevet op til programmet i Microsoft Danmark, men i starten ville de fleste hellere passes af bedsteforældre eller lege med kammeraterne. Det er dog intet stort problem for virksomheden indtil videre, men det er en stigende gene for medarbejderne, som dagene og ugerne går, fordi nogle af de umiddelbare pasningsmuligheder tørrer ud,« siger han.

Forældrene er hårdest ramt

Hos Microsoft har man fra begyndelsen etableret et »lockout-beredskab« med lokaler fyldt med spillekonsoller, legetøj og andet tidsfordriv til medarbejdernes børn, men uden de store omkostninger – og Jørgen Bardenfleth melder sig ikke i koret, der presser på for et regeringsindgreb.

»Det allerbedste vil være, at parterne finder en løsning selv. Ingen kan vide, hvor lang tid det tager, men det er klart den løsning, jeg anser for bedst. Der er ingen tvivl om, at forældrene hurtigere kommer til at lægge et pres, end virksomhederne gør. Det rammer dem langt hårdere, end det rammer virksomhederne,« siger han.