Der vil blive talt mange forskellige sprog hen over frokostbuffeten i år i de danske virksomheder – formentlig langt flere sprog end tidligere. Det bliver nemlig mere og mere udbredt, at virksomhederne kigger ud over Danmarks grænser, når ledige stillinger skal besættes.

Lige før nytår offentliggjorde Lederne en ny konjunkturundersøgelse, foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, hvor godt 1.000 privatansatte ledere havde svaret på en række spørgsmål om forventningerne til første halvår af 2014. Undersøgelsen viste blandt andet, at 18 pct. af virksomhederne kalkulerer med at skulle hente medarbejdere fra udlandet – især fra Øst- og Vesteuropa, men også fra Norden og Fjernøsten.

Der er tale om en stor stigning, siden den konjunkturundersøgelse Lederne foretog i sommeren 2013. Dengang var det kun 11 pct. af lederne, der regnede med at skulle rette søgelyset mod udlandet for at finde nye medarbejdere.

Hvad er det så for en type medarbejdere, der vil blive inviteret til Danmark her i 2014? Jo, det er i høj grad mennesker, som har nogle kompetencer i bagagen, der ifølge lederne ikke findes i Danmark. Jævnfør undersøgelsen vil 62 pct. rekruttere menige medarbejdere med videregående uddannelser, mens henholdsvis 34 og 31 pct. vil invitere ledere og faglærte til jobinterview.

Lige, da jeg læste undersøgelsen, var min tanke, at udveksling af arbejdskraft på tværs af grænserne er helt naturligt, og at det er berigende for arbejdspladskulturen og innovationen, at vi dropper de gammeldags grænse-forestillinger, når stillinger skal besættes.

Det er stadig mit synspunkt. Men i et karriere- og uddannelsesmæssigt perspektiv vil jeg gerne føje til, at tallene må vække bekymring blandt de unge, som enten er ved at færdiggøre deres uddannelse eller netop er trådt ind på job-jagtmarkederne med et dugfrisk uddannelsesbevis i bagagen.

Vi skal ikke længere tilbage end til slutningen af august 2013, hvor blandt andre Berlingske – under overskriften ”Akademikere uddannes til arbejdsløshed” – kunne fortælle, at historisk mange nyuddannede danske akademikere går ledige. Baggrunden var en opgørelse fra den faglige organisation Akademikerne, der viste, at ledigheden blandt dimittender var på hele 31,1 pct.

Og når meldingen nu fra de ledere, som skal besætte job, lyder, at de må uden for Danmarks grænser for at finde de rette kandidater, når der kræves særlige kompetencer – ja, så tænker jeg uvilkårligt, om de unge danskere bliver uddannet godt nok. Og sørger de for at blive uddannet til de områder, hvor efterspørgslen reelt er?

Det handler absolut – og det vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm – ikke om, at vi ikke skal glæde os over den mangfoldighed og de kompetenceløft, som det kan give en virksomhed at hente nye dygtige medarbejdere i udlandet. Jeg er helt sikker på, at både bundlinjen og innovationen på de danske virksomheder har meget at vinde, når der kommer nye specialiserede medarbejdere fra andre steder i verden.

Det handler snarere om, at hvis unge danskere under uddannelse skal gøre sig gældende i kampen om de gode job både i Danmark og uden for Danmarks grænser, kræver det, at de får de relevante og efterspurgte kompetencer. Her har uddannelsesinstitutionerne også et medansvar for, at uddannelserne hele tiden udvikler sig i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov gennem tæt dialog med erhvervslivet.

Og det handler samtidig om, at ledere og medarbejdere, som ér i job og for længst har færdiggjort deres uddannelse, skal minde sig selv om, at der er noget, der hedder kompetenceudvikling og efteruddannelse. For vores egen og karrierens skyld. Men også fordi de tider for længst er forbi, hvor konkurrenterne til de gode job nødvendigvis har dansk pas. Det betyder, at de fleste gange, når en ledig stol skal besættes, er feltet af konkurrenter i princippet globalt – og kæmpestort.