Erhvervsorganisationer retter nu også en skarp kritik mod de nye momsregler, som de mener rammer indrustrien alt for bredt og skævvrider konkurrencen.

Det forklarer Ulla Brandt, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

»Vi er interesserede i at bekæmpe momssvig, og løsningen er ikke ligetil. De elektroniske varekategorier er letomsættelige med en høj værdi, så det er naturligt at sætte ind der. Problemet er, at man rammer alt for bredt. Skat skyder med spredehagl og rammer store dele af erhvervslivet,« siger hun.

Dansk Erhverv fremhæver bl.a. kombinationshandler, hvor man køber udstyr, hvor noget er omfattet af de nye momsregler, og noget ikke er.

Det giver ifølge organisationen endnu mere uigennemsigtige og besværlige situationer i et i forvejen kompliceret regelsæt. Endelig peger Ulla Brandt på den gruppe af virksomheder, fonde og organisationer, som ikke er momsregistrerede.

»I forhold til den gruppe, der ikke er momsregistrerede, er der noget konkurrenceforvridende. De skal enten lade sig momsregistrere eller komme uden om det ved at købe elektronik i detailhandlen. Men der kan være tale om nogle helt andre priser,« forklarer hun.

Hos Dansk Industri frygter chefkonsulent Kristian Koktvedgaard, at de kriminelle flytter deres aktiviteter, men efterlader regningen til virksomhederne.

»De kriminelle kan skifte land eller produkt, mens virksomhederne og industrien står tilbage med Sorteper. Vi er ikke overraskede over at høre om problemet. Dem beder man åbenlyst om, når man laver regler, der omfatter elektroniske produkter, alle har – også selv om man har lyttet til kritikken undervejs,« siger han.

Han peger på, at man i stedet burde arbejde for et bedre samarbejde mellem de forskellige landes skattemyndigheder, så den organiserede momskriminalitet på tværs af grænserne kan stoppes. På den måde kan problemet komme til livs og ikke »skubbes over til naboen«.

Tættere dialog

»Man skal også have en meget tættere dialog med parterne på markedet. Man skal lave en mere målrettet indsats i stedet for at ramme så bredt. Ved seneste momssvig kunne man se, at der var meget store omsætninger ind og ud af landet, hvor Danmark agerede transitland. Der er altså andre metoder, hvor man kan se, at der opstår momssvig og dermed angribe det mere direkte, så alle ikke bliver så påvirkede,« forklarer Kristian Koktvedgaard.

Han peger ligesom Dansk Erhverv på problematikken omkring de parter, der ikke er momsregistrerede, og som kan give konkurrenceforvridning. Men lovændringen kan også skabe problemer i markedet i forhold til de allerede momsregistrerede:

»De momsregistrerede køber i udlandet i stedet. Deres systemer vendt mod udlandet er allerede i brug og klar til omvendt betalingspligt. Så skal de ikke ændre systemer, afregne moms og så videre,« forklarer Kristian Koktvedgaard.

Usikkert hvor der påvirkes

Præscis hvor mange forhandlere, leverandører og virksomheder, der bliver ramt af de nye momsregler, er endnu for tidligt at sige, lyder meldingen fra de to erhvervsorganisationer.

Men ifølge revisionsvirksomheden RSM, så er det et fåtal af eksempelvis de private opholdssteder, frie grundskoler og efterskoler, som er momsregistrerede. 15 ud af godt 150 af de institutioner, RSM reviderer, er momsregistrerede.

»Dette medfører ikke alene ekstra administration for skolerne mv., men i særdeleshed også en ekstra udgift i form af finansieringsbidrag. Finansieringsbidraget udgør cirka 1.000 kr. om året pr. årsværk ansat på skolen, og en friskole eller et opholdssted med 50 ansatte skal, som reglerne er i dag, afsætte op til 50.000 kr. ekstra om året, når de køber nye PCer eller mobiltelefoner. Omfanget af købet er underordnet, og reglerne gælder allerede ved køb af en mobiltelefon, medmindre købet foregår hos en detailhandler,« forklarer momskonsulent i RSM, Linda-Sophia Danielsen, om den konkurrenceskævvridning, der kan opstå.

Skatteministeriet oplyser, at de ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.