Halvandet år, efter at EU-Domstolen erklærede den masseovervågning, som også finder sted af danskernes brug af telefoner og Internet, ulovlig, har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) stadig ikke ændret loven men vil for syvende gang udskyde at foretage ændringer.

Det får nu erhvervsorganisationerne Teleindustrien, Dansk Erhverv, Dansk Industris brancheorganisation for IT og Tele, DI Digital, IT-Branchen og energiselskabernes Dansk Energi til at reagere skarpt og kræve et politisk indgreb, fordi de milliarder af indsamlede data oveni bliver brugt til helt andre formål, end de blev beordret indsamlet til - nemlig grov kriminalitet.

»Høringsparterne opfordrer regeringen til hurtigst muligt at sikre, at de danske regler justeres således at det sikres, at loggede data fra teleselskaber alene kan anvendes i sager, der vedrører grov kriminalitet og terror,« skriver de fem organisationer i deres fælles henvendelse.

Ingen danske særregler - afventer EU-udspil

EU-Domstolen afgjorde lige før jul i 2016 en principiel, svensk sag, hvor teleselskabet Tele2 nægtede at indsamle og gemme data om svenskernes brug af telefoner og Internet, fordi denne masseindsamling tidligere var erklæret ulovlig. Det gav EU-Domstolen som EUs øverste, juridiske myndighed selskabet ret i. Domstolen præciserede samtidig, at der gerne må kræves indsamlet visse oplysninger, men at det skal præciseres klart, hvad de skal bruges til, og det skal være målrettet indsamling, ikke masseindsamling.

Justitsminister Søren Pape Poulsen erkendte i et samråd for et år siden, i marts 2017, at den særdeles omfattende dataindsamling, som danske teleselskaber og internetudbydere siden september 2007 har skullet foretage, dermed er ulovlig. Han ville dog ikke ophæve indsamlingen, før en ny lovgivning var på plads, fordi både politiet og efterretningstjenesterne har brug for oplysningerne, som han sagde.

En ændring af logningsreglerne var sat på regeringens arbejdsprogram med februar som dato for at få reglerne ændret, men nu har Justitsministeriet udskudt en ændring til næste folketingsår, 2018-2019. Begrundelsen er ønsket om at sikre, at de danske regler koordineres med EUs kommende udspil, så der ikke er danske særregler - et ønske, som erhvervsorganisationerne bakker fuldt op om, fordi mange virksomheder arbejder på tværs af grænserne og derfor risikerer ekstra udgifter, hvis reglerne er forskellige fra EU-land til EU-land.

Opfordring: Det skal afgrænses straks

Erhvervsorganisationerne slår dog samtidig fast, at regeringen sørger for, at »der hurtigst muligt sker en afklaring af de fremtidige rammer for logning i Danmark«. Derfor har Teleindustrien, som er teleselskabernes organisation, tidligere i år henvendt sig direkte til EU-Kommissionen for at presse EU til at give fælles EU-rammer for logningen højeste prioritet.

De fem organisationer udtrykker forståelse for, at ændringerne af de danske logningsregler med opsamling og lagring af data afventer en EU-afklaring. Derimod er der grund til straks at skride ind over for, hvad de indsamlede data bruges til.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, bliver logningsoplysningerne brugt, når advokatfirmaer kræver, at tele- og internetudbydere afslører, hvem der har brugt bestemte internetforbindelser til at downloade ulovlige film- og musikkopier fra ulovlige internetsider. Her har retten på Frederiksberg givet advokatfirmaerne ret i, at når der faktisk findes data, så skal de udleveres.

Men det er bestemt ikke meningen med logningen, som bunder i ønsket om at kunne stoppe grov kriminalitet og terror. Derfor har teleselskaberne anket rettens afgørelse til landsretten, og de vil have justitsminister Søren Pape Poulsen til at præcisere de ulovlige logningsregler, så det »sikres, at loggede data ikke kan anvendes til sådanne formål«.

»De oplysninger, som vi er i besiddelse af, og som man kræver udleveret, har vi kun som følge af logningsbekendtgørelsen. Ellers ville vi ikke være i besiddelse af dem. Skulle f.eks. politiet have adgang til dem, ville det kræve en mistanke om en kriminel handling med en strafferamme ud over seks år, så det er disproportionalt, at man her kan få adgang til oplysningerne,« sagde Mette Eistrøm Krüger, juridisk direktør i Telenor til Berlingske, i oktober, da Telia og Telenor tabte første slag i sagen.

Justitsministeren venter

Justitsministeren har ifølge dagbladet Information meddelt Folketingets retsudvalg, at »ifølge den seneste tilkendegivelse fra Kommissionen vil retningslinierne foreligge i løbet af 2018«. Han ønsker ikke over for avisen at uddybe men henviser til, at masseindsamlingen af data om danskerne fortsætter, »indtil revisionen af logningsreglerne er gennemført«.

Han er blevet indkaldt i åbent samråd om den ulovlige logning 5. april. Det er Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, der har bedt Søren Pape Poulsen svare på, hvad han »mener er en passende tidshorisont for at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med Tele2-dommens præmisser«. Han ønsker også svar på, om »der fortsat arbejdes for en målrettet logning, som ikke omfatter alle teleselskabers kunder til enhver tid«.

Tidligere justitsminister Søren Pind (V) forsøgte at få indført en endnu mere omfattende logning af danskernes tele- og internetdata men måtte trække forslaget tilbage, efter at det blev klarlagt, at det ville koste tele- og internetselskaberne mere end en milliard kroner at sætte udstyr op til at kunne håndtere de særdeles omfattende mængder data og derefter 100 millioner kroner om året at holde det i gang. Derefter har to EU-domme sat skarpe grænser for, hvad der må samles ind.

Enorm registrering af alle danskere

Alene i 2013 blev der foretaget 3.500 milliarder registreringer af danskernes tele- og internetbrug - altså mere end en gang hvert minut døgnet rundt for hver eneste dansker. Teleindustrien har anslået, at Søren Pinds udvidede forslag fra 2016 ville medføre, at der minimum hvert femte sekund ville blive foretaget en registrering af hver eneste dansker.

Databeskyttelse er for alvor kommet i fokus, efter at den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden siden juni 2013 har fremlagt tophemmelige dokumenter, som dokumenterer især den amerikanske efterretningstjeneste NSAs omfattende spionage mod og aflytning over hele kloden, ofte med hjælp fra nationale efterretningstjenester, blandt andet i Danmark.

Læs mere: Høringssvaret til Justitsministeriet fra Dansk Erhverv, DI Digital, IT-Branchen, Dansk Energi og Teleindustrien (i PDF-format)