Lederne af omkring halvdelen af de 100 største virksomheder i Storbritannien har underskrevet et brev, der demonstrerer erhvervslivets støtte til premierminister David Camerons kamp for, at Storbritannien skal forblive en del af EU.
- I kølvandet på premierministerens genforhandlinger tror vi, at det er i Storbritanniens bedste interesse af forblive i et reformeret EU-fællesskab, fremgår det af brevet ifølge Financial Times.
Støtten kommer fra blandt andet Shell, BAE Systems, BT og Rio Tinto, mens forbrugereksponerede selskaber som Tesco og J Sainbury har ønsket ikke at blive involveret.
Hele brevet vil blive offentliggjort tirsdag.
Del: