Forfatter Hanne-Vibeke Holst trak sig fornylig fra eReolen, bibliotekernes udlån af e-bøger, sammen med en række andre markante forfattere:
Skal bibliotekerne ikke udlåne e-bøger?
»Selvfølgelig skal de det, men man bliver nødt til at finde en måde, de kan gøre det på, hvor det ikke går ind og ødelægger forlagenes og forfatternes økosystem. Man bliver nødt til at få et kulturpolitisk syn på det her. Hvordan ser vi på området langsigtet, og hvordan sikrer vi, at de litterære fødekæder ikke bliver slugt af bibliotekernes digitale ambitioner?«
Hvordan ser du bibliotekerne for dig i en mere og mere digital fremtid?
»Jeg tror ikke engang, bibliotekerne selv ved det. Det er også utroligt vanskeligt og forbundet med mange dilemmaer, hvad de skal gøre. Men lige nu bruger de vores bøger og vores publikum til at bygge en mastodont i Danmark – som Amazon i USA.«
Hvad er problemet ?
»I og med at den digitale e-bogsmodel er kommet, kan du også sige, at hele formidlingslaget er forsvundet. Der kommer ikke nogen hjem i stuen, når man sidder med iPaden eller en e-bogslæser, og anbefaler én at læse Dy Plambeck eller noget andet. Hvis der ikke er nogen, der hjælper dig med at finde noget nyt, hvad læser du så? Det sædvanlige – bestsellers og krimier og spændingslitteratur. Det er der jo ikke noget i vejen med, jeg har selv som såkaldt bestsellerforfatter levet godt af det, men det er bare synd, for det gør jo, at hele det litterære univers bliver mere og mere indskrænket til det, man ligesom kender. Det er til skade for den litterære udvikling, også for læserne, fordi den tallerken, de får, bliver mindre og mindre interessant og mere og mere forudsigelig. Man skal tale om bøger. Bøger spredes fra mund til mund, og vi har allerede mistet boghandleruddannelsen og en del boghandlere som formidlere.«
Er du ikke bare en bagstræberisk forfatter fra den analoge tidsalder?
»Nej, det synes jeg ikke. Det handler om litteraturen i Danmark i fremtiden, og forlagene kan jo reelt se, at den digitale kommercielle e-bogsmodel, de har forsøgt at udvikle, hen over sommeren fuldstændigt har tabt til e-bogsudlånet på bibliotekerne, som jo er eksploderet. Det siger sig selv.«
Rolf Hapel, forvaltningschef for bibliotekerne i Aarhus, hvor man netop har åbnet Skandinaviens største folkebibliotek, Dokk1
Er den aktuelle debat om eReolen et udtryk for, at bibliotekerne helt grundlæggende bliver udfordret i den digitale tidsalder?
»Ja, det er en kendt problematik, som ikke kun findes i Danmark, men globalt. Den er selvfølgelig affødt af, at forretningsmodellerne for digitalt og analogt indhold er fuldstændigt forskellige. I Danmark har vi på finansloven de såkaldte bibliotekspenge til forfatterne, som er en kulturstøtteordning. Det betyder, at når vi præsenterer noget analogt, får forfatterne penge for de eksemplarer, som står på bibliotekerne. Der er endnu ikke skabt en model, som gør det samme på det digitale område. Nogle forlag har hele tiden været lidt til og fra eReolen. Det afspejler en enorm usikkerhed om, hvordan det digitale medie udvikler sig, og hvilke forretningsmodeller vi kan finde på. Jeg forventer, at det vil vare ved nogle år endnu, før man finder en metode, der er spiselig for alle.«
Hvilken legitimitet har bibliotekerne i en tid, hvor man for små beløb kan abonnere på streamingtjenester inden for musik, lydbøger, bøger, film og TV-serier?
»Men kan man nu også det? Der er massevis af databaser og massevis af information, som faktisk befinder sig i lukkede kredsløb, så jeg ser i hvert fald to legitimiteter for biblioteket i den sammenhæng. Det ene er det, at der faktisk er mange mennesker ,for hvem det stadig er en stor barriere at gå hen og købe en bog. Hvis du for eksempel er studerende og skal købe mange bøger, kan det hurtigt blive en stor post. Det samme gælder i flygtninge- indvandrermiljøer. Der har vi samfundsmæssigt en interesse i, at folk får den viden og dannelse. Den anden legitimitet er formidlingsdelen. Det, at åbne folks øjne og bevidsthed og give dem viden om, hvor og hvordan man får fat i materialet.«
Giver formidlingen mening, når man kan finde alting hjemme på sin computer?
»Vores erfaring er, at det kan folk ikke. Hvis du vidste, hvor mange henvendelser vi får om alle mulige spørgsmål, som man ikke bare uden videre kan google sig frem til. Desuden er der mange måder at tilegne sig viden på. Det kan være en skreven tekst eller et billede via Google, men det er kun én måde. En anden er den form for læring, der foregår i mødet med andre mennesker. Her kan vi virkelig bruge et hus som Dokk1.«
Hvad er det, I kan tilbyde i fremtiden?
»Nye biblioteker bliver bygget konceptuelt helt anderledes, end de gjorde, dengang de var steder for opbevaring af analoge medier. Nu er de steder for mennesker. Hvor vi tidligere talte om rum til medier, taler vi nu om rummet som medie. Det er vel nok den største ændring, vi overhovedet har set – alle de her partnerskaber. Vi har her på Dokk1 omkring 70 partnerskaber. Med NGOer, foreninger, uddannelsesinstitutioneer osv. I forhold til den digitale udvikling ser jeg stadig, at bibliotekerne har en rolle i på samfundets vegne at frikøbe indhold. Hvis det kun er markedet, der kommer til at styre fordelingen af viden, distributionen af viden og kulturel oplevelse her i samfundet, bliver vi et fattigt samfund.«
Henrik Jochumsen, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet. Forsker i bibliotekernes udvikling og fremtid
Er bibliotekerne udfordret af den digitale tidsalder?
»Helt sikkert. Folk kan mere og mere hjemmefra med de forskellige digitale platforme, de har. Det helt overordnede spørgsmål er selvfølgelig, hvad bibliotekerne skal i dag. Hvad skal de kunne tilbyde deres brugere, og hvad skal legitimere biblioteket? Så selvfølgelig står bibliotekerne over for nogle store og helt særlige udfordringer. Hvad angår e-bogen, er det i sig selv et stort problem, fordi man står i den særlige situation, hvor man kan tilbyde et produkt nemt og gratis, som forlagene også er ved at opbygge et marked for. Her føler nogen nok, at man får en konkurrence, som kan være meget voldsom.«
Forlagene frygter, at der er ved at blive skabt en model, hvor man vænner folk til, at bøger er gratis?
»Men sådan har det altid været på bibliotekerne. Folk har altid kunnet få bøger gratis på biblioteket, men selvfølgelig er situationen ny nu, fordi man kan distribuere på en anden måde. Tidligere var det sådan, at man skulle ned på biblioteket og låne bøgerne. Nu er det uendeligt let bare at downloade bogen. Så selvfølgelig kommer man ind i nogle konflikter her. Men hvis man ser historisk på det, var det også sådan, dengang folkebibliotekerne blev skabt i første halvdel af det 20. århundrede. Det var den samme problematik omkring bøger og udlån og forfattere, der var nervøse for, at deres indtægter forsvandt. Men det viste sig gennem tiden, at udlånet på biblioteket faktisk stimulerede læselysten. Men selvfølgelig ved man ikke, hvad det kommer til at betyde, når det nu er så nemt at tilgå e-bøgerne, og når det produkt, bibliotekerne kan levere på så mange måder, ligner det produkt, som private udbydere også kan tilbyde. Med de analoge bøger blev konflikten løst med bibliotekspengene, og på en eller anden måde må man også her forsøge at finde en løsning.«
Hvad skal vi med bibliotekerne, hvis vi kan skaffe bøger, lydbøger, musik, film og TV-serier nemt og billigt fra kommercielle spillere?
»Jeg synes stadig, at bibliotekerne har en rolle. De er ikke sat her på Jorden for at formidle alt i denne verden, men for at formidle noget, som er særligt udvalgt, fordi det har en kvalitet og en aktualitet. Når folk kan skaffe det meste hjemmefra, må bibliotekernes rolle også ændre sig, så det ikke så meget som tidligere handler om at stille materialer til rådighed. I langt højere grad handler det om at kunne formidle. Det kan være med arrangementer, læsekredse, forfatteraftener ... Biblioteket er blevet det kulturtilbud, som flest danskere bruger, så bibliotekerne har for mig at se også en værdi i forhold til at skabe sammenhængskraft som mødested, netop fordi det er et sted, hvor et bredt udsnit af befolkningen kommer.«
Nogle mener, at bibliotekerne finder på det ene tiltag efter det andet for ikke at blive arbejdsløse. Er der noget om det?
»Ja, det er ikke helt løgn, for i en situation, hvor man ikke rigtigt ved, hvad man skal gøre, er der en tendens til, at man løber efter alle pølsepinde. Hver gang der dukker et eller andet op, siger de på bibliotekerne: »Hov, det kan vi også!« Fordi man har et konstant behov for at legitimere sin egen virksomhed. Det, der savnes, er en fokusering, hvor man tager stilling og siger: »Det er det her, vi skal.« Der savnes en overordnet politisk debat om, hvad det er, vi vil med bibliotekerne. De har skullet vise, at de har de rigtige udlånstal, og at mange besøger dem, men en diskussion af, hvad det egentlig er, vi skal bruge bibliotekerne til, har man forsømt at tage.«