Jeg har været abonnent i Tivoli i en uafbrudt årrække siden 1976. Søndag var jeg til klassisk koncert i Tivolis Koncertsal.
Efter koncerten valgte mine ledsagere og jeg at spise på Fru Nimb, hvor den udendørs terrasse lokkede på grund af det dejlige sommervejr. Terrassen var næsten helt fyldt ved vores ankomst, men vi var heldige og fik et bord.
Da vi havde siddet lidt, begyndte en biograffilm fra Plænen med tilhørende dunkende musikrytmer, der var så høje, at man kunne mærke det helt ind i brystet. Enhver form for samtale ved bordene måtte naturligvis stoppe, og gæster og tjenere vendte det hvide ud af øjnene og trak på skuldrene.
Flere gæster valgte at trække indenfor, og i løbet af kort tid var terrassen stort set tom. Filmen var en amerikansk ungdomsfilm om cheerleaders fra 2000.
Jeg ved ikke, hvad Tivoli har forestillet sig med disse filmaftener. Er der en forretningsstrategi bag dette koncept, eller er det blot et forsøg på at forbedre det vigende besøgstal?
Tivoli har gennem mange år været et sommerparadis for den levende kunst, hvor der tidligere – udover Pantomimeteatret (med udøvende musikere) – var koncerter fra Harmonipavillonen og Promenadepavillonen og forestillinger på Plænen med artistoptræden af den bedste slags og ledsaget af Tivolis Big Band.
Folk kom fra hele verden og var imponeret over det høje niveau. Det var svært ikke at drage sammenligninger med den epoke, da jeg søndag aften sad i den øredøvende bongo-bongo-larm.
Burde man ikke fra ledelsens side overveje, om Tivoli virkelig er det rette forum til film, der som bekendt bør ses i biografen og ikke mange andre steder? Burde man ikke også overveje, om det ikke snart er på tide at gøre noget for at holde på det kundeunderlag, man i øjeblikket er ved at skræmme væk?
Muligvis er der en korttids-effekt ved at lefle for piercing- og tatoveringssegmentet, men hvad nytter det, hvis resten af københavnerne og turisterne vender haven ryggen og i stedet tager på Langelinie, hvor der er langt mere fredfyldt og kønt? Sådan, som der tidligere var i Tivoli.
Jeg er helt klar over og anerkender, at man er nødt til at gøre noget for at lokke de yngre til, hvor f.eks. Fredagsrock har vist sig at virke efter hensigten. Problemet er bare, at Tivolis særegne stemning er ved at forsvinde.
Tivolis brand var kombinationen af stilheden, blomsterne, de snoede stier, forlystelserne og så den levende musik og optræden. I dag mener jeg, at BonBon-Land og Djurs Sommerland kan præstere det samme som Tivoli, fordi den særlige ånd er mere eller mindre forsvundet.
Den gamle regel om, at neonlys er bandlyst, står i skærende kontrast til, at man i dag opbygger permanente TV-studier foran Koncertsalen, giver tilladelse til at udstille reklamebiler, rejser øl- og popcorntelte i forbindelse med koncerter og altså nu også leger hjemmebiograf.
Er det særligt fremsynet? Det synes jeg ikke. Faktisk er det et sørgeligt forsøg på at genoplive en patient, der allerede er døende.
Det næste skridt bliver vel, at man laver drive in-bio med servering ved de parkerede biler. Springvandet kan snildt fjernes, så der bliver flere p-pladser, og en cost benefit-analyse falder alligevel ikke ud til dets fordel.
Det er muligt, at jeg lyder som en gammel sur mand, og det vil jeg på ingen måde afvise. Jeg vil blot mane til besindighed og anmode ledelsen – den øverste – om at tænke sig gevaldigt om.
Tivoli har eksisteret siden 1843, og jeg er bange for, at vi ikke når frem til 200-års jubilæet, medmindre der gøres en massiv indsats for at bevare det, så mange holder af.