Budskabet blev skåret krystalklart ud. Den daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) stod flankeret af statsminister Lars Løkke Rasmussen i Spejlsalen på Christiansborg foran pressekorpset og løftede nu sløret for flere års spekulation om Danmarks næste kampfly.

Valget af 27 Joint Strike Fighter (JSF) F-35 foran to konkurrenter var ikke overraskende. Danmark var allerede i 1997 trådt ind i det tværnationale JSF-projekt om at udvikle »morgendagens kampfly«, og derfor havde der også floreret adskillige historier i offentligheden om det spor af problemer forsinkelser og overskredne budgetter, det højteknologiske fly havde trukket efter sig.

Derfor var et centralt spørgsmål på pressemødet, hvor meget den samlede pris for danmarkshistoriens største offentlige investering ville være.

Ligesom når man køber en bil, er der løbende – og meget store - omkostninger til et kampfly. Til drift og udvikling. Så udover indkøbsprisen af de 27 kampfly på 20 mia. kr. ventede pressekorpset spændt på den samlede pris til danskerne.

»Vi regner med, at med anskaffelse, de fremtidige driftsudgifter og en risiko, vi har lagt ind, at det bliver 56,4 mia. kr.,« lød det fra Peter Christensen.

Siden har den samlede pris lydt på det tal – også da der blev indgået forlig om indkøbet af de 27 fly et par måneder senere. Lige indtil Rigsrevisionen i oktober i år fremlagde en rapport, der pegede på en række usikkerheder bag finansieringen af kampflyene.

Her fremgik det pludselig på baggrund af tal fra Forsvarsministeriet, at de samlede omkostninger til kampflyene er næsten 10 milliarder kroner højere, nemlig 66,1 mia. kr.

Begge tal har hele tiden været kendt i Forsvarsministeriet og været fremlagt til forligsparterne, oplyser flere til Berlingske.

Hvad er så forskellen, og hvad er det rigtige?

Hjort afviser

I de 56,4 mia. kr. er indregnet den almindelige prisudvikling i samfundet. Men da man forventer en større prisudvikling på reservedele til kampflyene i de kommende år end den generelle, bliver tallet, hvis man regner den prisudvikling med, på de 66,1 mia. kr.

I Jyllands-Posten kunne man på den baggrund torsdag læse, at kampflyene kan blive 10 milliarder kroner dyrere. Samtidig sagde professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen, at det andet beløb også burde være lagt frem, fordi man godt vidste, at »det kommer til at ende med denne her noget højere pris«.

Men den kritik afviser forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blankt over for Berlingske.

»De 56,4 milliarder er baseret på den almindelige pris- og lønregulering, som man altid anvender i staten og i Finansministeriet. Og Forsvarsministeriet skal selvfølgelig anvende fuldstændigt de samme regler som Finansministeriet og alle andre statslige institutioner,« siger Claus Hjort Frederiksen.

I den kommende tid bliver det endelige aktstykke for indkøbet af kampfly færdigbehandlet, og her vil det også være det oprindelige beløb – der er steget til 57 mia. kr. på grund af ændring i dollarkursen - der bliver lagt til grund.

»Hele den diskussion, at vi holder noget skjult, holder ikke stik. For da det blev fremlagt, delte man et faktaark ud til journalister og lagde det op på Forsvarsministeriets hjemmeside med risikoen ved de her tal.«

Men i det faktaark står beløbet på 66,1 mia. jo ikke. Og Peter Christensen nævnte det heller, så det nye konkrete tal har jo ikke figureret andre steder før?

»Men det havde da været meget mere opsigtsvækkende, hvis vi havde brugt en anden regulering end den, man bruger i Finansministeriet og resten af samfundet. Så er det klart, at når man ser på en 30-årig periode, så er det svært at dække ind, hvordan f.eks. brændstofprisen udvikler sig.«

Men hvorfor lagde I ikke bare begge konkrete tal frem, så danskerne kunne forholde sig til dem?

»Vi havde jo heller ikke lagt et regnestykke frem, hvis prisudviklingen var lavere end den, som Finansministeriet regner med.«

Kan du ikke godt følge tankegangen om, at hvis I også havde lagt tallet på 66,1 mia. kr. frem, så havde det givet et mere retvisende billede af prisen?

»Nej, det kan jeg faktisk ikke, for det kan være at, løn- og prisudviklingen udvikler sig endnu mere, end det som Rigsrevisionen mener. Så kunne vi jo lægge en hel skala frem, hvis prisudviklingen er en procent, to procent, to en halv procent osv.«

Hvad skal danskerne så regne med, det kommer til at koste?

»De skal selvfølgelig regne med, at det kommer til at koste det, som vi efter bedste skøn kan se. Og vi vil selvfølgelig følge udviklingen på prisen meget, meget nøje.«

Så ud fra jeres bedste skøn kan danskerne regne med 57 mia. kr. som pris?

»Det er bedste mands bedste skøn.«

Ordførere bakker op

Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen understreger, at han har kendt til tallene hele tiden, og at de ingen indflydelse har på valget af F-35, som regeringen sammen med DF, S og R står bag.

»Når vi bruger den regnemetode, som Finansministeriet i øvrigt bruger, så er det vel fair nok. Men det gør, at der endnu engang kommer noget usikkerhed om prisen på her fly, og det er selvfølgelig ærgerligt,« siger han.

Samme toner lyder fra de Radikales Martin Lidegaard:

»Man kan diskutere, om man skal bruge den ene eller anden fremskrivning, men nu bruger man den, som Finansministeriet plejer at bruge. Men det er selvfølgelig lidt mærkeligt, at man ikke også har lagt det det højere tal frem,« siger han.

De Konservatives Rasmus Jarlov var »overrasket«, da han så det nye tal fra Rigsrevisionen, men har nu fået en forklaring i Forsvarsministeriet og mener, at tallet på de nu 57 mia. kr. er det mest retvisende.