Visuelt meget frapperende - men ikke et billede, man har lyst til at udlægge for en lille pige eller en lille dreng ved sengetid. Sådan lyder Berlingskes kunstanmelders dom over omslaget til Tove Janssons Mumitrolde-bog »Kometen kommer«.
Voksne kan også være bange, og det fremgår af en fin børnebog som Tove Janssons »Kometen kommer«, der i sin nuværende udformning udkom første gang i 1968.
Der eksisterer en oprindelig udgave fra 1946, og så er »Kometjagten«, som dén hed, anden bog i den serie, Tove Jansson skrev om Mumitroldene, der siden er blevet vældig populære - og en god forretning. Og begge dele med god grund.
Familierelationerne er nære hos Mumitroldene, men der er udefrakommende trusler - og i 1946 var det for mange atombomben. Det er derfor nærliggende at se kometen som et billede på den og på krig i al almindelighed og i særdeleshed med baggrund i tidsånden i efterkrigsårene.
Men udgangspunktet var kunst for den finske forfatter Tove Jansson (1914-2001), der nu er ved at få sine voksenbøger udgivet på dansk; jvf. Jeppe Krogsgaards anmeldelse for nylig af »Rejse med let bagage«. Hun voksede op i et kunstnerhjem og indtog en antifascistisk position under Anden Verdenskrig.
Familierelationerne er nære hos Mumitroldene, men der er udefrakommende trusler - og i 1946 var det for mange atombomben.
Det er derfor nærliggende at se kometen som et billede på den og på krig i al almindelighed og i særdeleshed med baggrund i tidsånden i efterkrigsårene. Selv om fortællingen om at drage ud på farefuld færd og vende hjem til trygheden ender godt, er det ikke nogen sødladen illustration, der er på forsiden af denne udgave af »Kometen kommer«.
Kometen - og hvad den er billede på - er en trussel om udslettelse af livet i Mumidalen og omliggende herreder, og som man kan se på omslaget er havene fordampede, og det lille rejseselskab må krydse havbunden på stylter. Visuelt meget frapperende - men ikke et billede, man har lyst til at udlægge for en lille pige eller en lille dreng ved sengetid. Når mørket truer.
Omslag til Tove Janssons »Kometen kommer«
Del:
Andre læser også
Arkiv
»Skønt billederne kan se forførende og romantiske ud, var det Kirkebys ambition at skildre naturen nøgternt«
Kultur
I Finlands tredjestørste by kan du møde Mumitrolde og massemordere