Der blev skrevet dansk vejrhistorie mandag, og det bestemt ikke for det gode.

Det voldsomme drama begyndte i midten af sidste uge som et kraftigt, roterende lavtryk ude over den centrale del af Atlanterhavet.

Mandag aften kulminerede det i den formentlig mest intense storm, der nogensinde er målt over Danmark. Ja, en regulær orkan faktisk. Og den første af slagsen i næsten ni år.

Ødelæggelserne var særdeles omfattende, og det uhyggeligt destruktive vejr skabte voldsomme gener for danskere over næsten hele landet. Imens gik Falck, politi og andre myndigheder i alarmberedskab og blev kimet ned af nødstedte danskere i et omfang, der sjældent er set.

Men først ved lysets frembrud tirsdag vil danskerne få det fulde overblik over det, der på mange måder må betegnes som en mindre national katastrofe.

Først jog stormen med vindhastigheder på op til 160 km/t hen over det sydlige England mandag morgen og satte trafikken i stå over store dele af landet. Flere mennesker blev dræbt af væltede træer, hundredvis af flyafgange fra Heathrow blev aflyst eller blev stærkt forsinket, togtrafik blev indstillet, og op mod 300.000 husstande mistede strømmen. Et næsten tilsvarende vejrkaos oplevede man i Holland, Belgien og Nordtyskland.

Ganske usædvanligt kunne meteorologerne iagttage, at stormen faktisk blev kraftigere, mens den strøg hen over De Britiske Øer. Ja, vejrudviklingen var så foruroligende, at danske meteorologer mandag middag kunne betegne stormen som en regulær »atmosfærisk bombe«.

Det indebærer, at det atmosfæriske tryk i stormens center faldt med over 24 hektopascal inden for 24 timer - en udvikling, der er kendetegnende for den slags vejr, som giver forsikringsselskaber sved på panden.

Samtidig kunne DMIs meteorologer notere sig, at stormen tog endnu mere til i styrke ude over Nordsøen, end man havde set i prognoserne.

Imens tog deres kolleger på den svenske vejrtjeneste SMHI den sjældent brugte og højeste klasse 3-varsling i anvendelse for store dele af det sydvestlige Sverige. Det er en kategori, der udelukkende anvendes om »meget ekstremt vejr, der kan indebære stor fare for offentligheden.«

Broer mellem danske landsdele og Øresundsbroen til Sverige blev lukket og færgetrafik indstillet, hvorved Fyn for en stund blev forvandlet til en isoleret ø. Samtidig advarede politiet folk mod at opholde sig uden døre af fare for væltende træer og stilladser, vildfarne tagsten og lignende.

Vindrekorden

Ved 14-tiden gik stormen i land ved den sønderjyske vadehavskyst, hvor man i forvejen havde advaret om voldsom stormflod med risiko for en vandstand på op til 3,5 meter over det normale.

Bare en halv time efter, kl. 14.30, målte man for første gang siden den voldsomme storm 8. januar 2005 middelvind af orkanstyrke over Danmark. Dengang omkom fire danskere som følge af den voldsomme blæst, og forsikringsskaderne løb op i milliarder.

En af de sjældne fuldblods orkaner var over kongeriget, og at den også var historisk blev dokumenteret kort efter på vejrstationen ved Kegnæs Fyr på det sydlige Als.

Her målte man kort omkring kl. 15 de kraftigste vindstyrker, der nogensinde er registreret i Danmark: Vindstød på 54 m/s og en middelvind på hele 39 m/s - svarende til henholdsvis 194 og 140 km/t.

Under »Århundredets storm« 3. december 1999 målte en vejrstation på Rømø vindstød på 51 m/s og en middelvind på 38 m/s, før måleren satte ud. Grænsen for orkan går ved 32 m/s. Gårsdagens ekstremvejr var med andre ord at sammenligne med en pæn, middelstor amerikansk hurricane.

DMI understreger dog, at rekordmålingen først skal gennem en kvalitetskontrol tirsdag, før den kan blive erklæret officiel.

Men uanset hvad stod det lysende klart, at et regulært naturdrama var i gang med at lamme Danmark.

Mens lastbiler væltede i den voldsomme blæst på motorveje i Sønderjylland og på Fyn, og politiet frarådede al unødig udkørsel, begyndte togtrafikken i den begyndende myldretid at blive indstillet over store dele af landet, og midt på eftermiddagen standsede DSB alle S-tog i hovedstadsområdet som følge af væltede træer, nedblæste tage og køreledninger. Kort efter holdt også næsten alle københavnske bybusser stille. Hvorefter DSB meddelte, at al togtrafik var sat i bero i Danmark, bortset fra i området nord for Aarhus.

Folk i titusindvis strandede på stationer og busstoppesteder eller i biler bag væltede træer, afblæste tage eller forulykkede lastbiler, og ambulance- og redningskøretøjer kom selv til at sidde fast i trafikken.

Imens fløj hus-, lade- og garagetage, store stumper af træer, hele havemøbler og lignende gennem luften, som var der tale om fnuglette, vildfarne papirstumper.

Samtidig væltede det ind på det sociale site Twitter med beskeder fra både politi og almindelige danskere om stærkt ubehagelige oplevelser i blæsten:

»Er mirakuløst nået hjem takket være DSB og søde 1A-buschauffører.«

»Taget på Lyngby St. er blæst af. Evakuering er sat i gang.«

»Hjemmeværnet assisterer ved Vejle Fjordbroen. Flere biler nåede at få blæst sideruder ind ved passage - derfor nu lukket.«

»Fare for flyvende genstande fra bygningsrenovering på Brøndby Nordvej. Kvinde kvæstet her.«

”Orientering fra Sygehuse: Kolding 1 svært tilskadekommet, 13 lettere.”

Kort før kl. 18 indløb der melding om et dødsfald: En mand blev dræbt, da gavlen på en treetagers bygning kollapsede over ham i Gilleleje på Nordsjællands kyst.

Forinden var en kvinde blevet alvorligt kvæstet, da et tag faldt ned over hende i Haderslev.

Ødelæggelser

Dertil kom de omfattende materielle skader fra nedfaldne stilladser og tage, der blæste af selv store bygninger.

Bl.a. blæste dele af taget en høj beboelsesejendom ved Lyngby Station nord for København, i Frederiksberg Centret få kilometer fra Københavns centrum var en del af en tagkonstruktion, der er under opførelse, på nippet til at brase helt sammen, på Islands Brygge, også i hovedstaden, væltede en 60 meter høj kran, og midt i Odense fløj kobbertaget af en bygning lige ved siden af byens domkirke.

I Esbjerg Havn rev et containerskib sig delvist løs og truede med at anrette skader på kajanlæg og andre skibe.

Ved 19-tiden begyndte stormen så småt at ebbe ud over Danmark, men efterfølgende jog den videre ind over Sverige, hvor stormen, som man her kalder Simone, skabte tilsvarende kaos med indstillet togtrafik og tusinder af væltede træer.

I løbet af tirsdag vil DMIs klimatologer analysere mandagens storm i detaljer.

Den foreløbige vurdering er, at den næppe vil komme helt op i den kraftigste nationale klasse 4 ligesom decemberstormen i 1999, der kostede syv danskere livet og forsikringsselskaberne over 14 mia. Kr. Snarere kommer man til at kategorisere den som en national klasse 3 storm, ligesom januarstormen i 2005.

Ved den jyske vestkyst bør man imidlertid prise sig lykkelig over, at stormen kulminerede allerede midt på eftermiddagen dér. Var det sket bare få timer før eller senere, ville der have været tidehøjvande, hvilket kunne have skabt kraftige oversvømmelser og materielle ødelæggelser, ikke mindst i Esbjerg og omkring Vadehavet, lyder det fra DMI.

Send dine stormfotos eller video direkte til "internet@berlingske.dk" - du accepterer samtidig, at Berlingske Media anvender materialet uden vederlag.