Bekæmpelse af konkursryttere og princippet om gensidig anerkendelse.
Det er de centrale argumenter for og imod, når danskerne skal tage stilling til retsforbeholdet i december.
På ja-siden finder vi blandt andet socialdemokraternes Mette Frederiksen, som mener, at retsforbeholdet stiller danske virksomheder dårligere i konkurssager:
»Jeg er enig i, at retsforbeholdet kan skabe problemer i forbindelse med håndteringen af internationale konkurssager og blandt andet føre til, at danske kreditorer stilles dårligere,« sagde Mette Frederiksen til Politiken i december sidste år.
Forordningen tilsiger nemlig, at hvis du er gået konkurs i et land er du også gået konkurs i alle andre EU-lande. Eksempelvis vil en dansker, der er erklæret konkurs i Danmark, ikke kunne tage til Tyskland og nystarte en virksomhed. De andre EU-lande skal ifølge forordningen anerkende de danske myndigheders konkurserklæring af virksomheden.
Nej-siden er netop bekymret over denne gensidige anerkendelse af konkurserklæringer i EU-lande.
Forordningen betyder nemlig også, at der kan foretages gældssanering i alle EU-lande. Har en konkursramt dansker eksempelvis aktiver i Belgien, kan aktiverne inddrives, som en del af de danske myndigheders gældssanering.
»Med et ja 3.december bliver der gensidig anerkendelse på myndighedsafgørelser. Det betyder, at danske domstole ukritisk skal lægge afgørelser fra alle andre medlemslande til grund. Men kan vi have tillid til retssystemerne i alle de øvrige EU-lande?« skriver Dansk Folkepartis europa-parlamentsmedlem, Morten Messerschmidt, på sin Facebook-side.
Ifølge EU-oplysningen er det den gældsramtes bopæl eller den konkursramte virksomheds registreringssted, som afgør hvilket EU-lands myndigheder, der får lov til at behandle konkurssagen.