»Nej, nej, det er alt for sent. Hun kommer aldrig ind her.«

Kvinden, der tog telefonen hos den københavnske privatskole, grinede åbenlyst, da jeg ringede for at skrive min dengang otte måneder gamle datter op. Ja, det var for sent, for skolen var så populær, at flere forældre ringede ude fra fødegangen, så snart de fik det nyfødte barns CPR-nummer i hånden, forklarede hun.