Hvorfor føles det, som om »Arvingerne« er gået helt i stå? Til trods for al den ydre dramatik: skænderierne i kølvandet på den unge Hannahs tragiske død, som sender rystelser gennem den i forvejen hårdt prøvede familien Grønnegaard.
Det er jo ikke fordi, der ikke hele tiden er gang i noget i og omkring den faldefærdige, fynske landejendom, som alle bliver ved med at vende tilbage til, men som ingen tilsyneladende gider renovere. Og her tænker jeg ikke kun på, at der altid er nogen, der har travlt med at kløve brænde, samle grønt på en ladvogn, læsse svinetrug af eller blæse luft fra en slange ned i et akvarium i endnu et mystisk kunstprojekt, mens de siger deres replikker. Der er masser af nye forhindringer, som hele tiden dukker op. For noget skal de mange konflikter mellem de umage søskende hægtes op på.