Global opvarmning var ikke ligefrem det, som den kolde nordenvind bragte ind i de forfrosne fingerspidser på pladsen ved tankanlægget i Malmø.

Her havde den tyske energikoncern E.ON inviteret handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) på rundvisning i det, der kan blive en af nøglerne til at indfri regeringens ambitiøse klimamålsætning for 2020. I Sverige kører busser, lastbiler og personbiler nemlig i stigende grad på metangas, der eksempelvis kan produceres af skrald. Det gør E.ON i Malmø, og det er med til at sænke svenskernes udledning af drivhusgassen CO2.

»Der er et kæmpe marked i Danmark af busser, der kører rundt på diesel, og som kan erstattes med noget grønnere biogas,« fortæller Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON Danmark.

Selskabet er parat til at investere i de tankanlæg, der skal til, samt de biogasanlæg, der kan producere klimaneutral energi. Det begejstrer den danske minister.

»Det har altid tiltalt mig. Vores store udfordring er, at vi skal have CO2-udslippet ned på 40 procent, der er vores målsætning i 2020. Det her er en nem måde,« siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) efter at have inspiceret gastankanlægget, som Malmøs bybusser bruger.

København kræver kun lille investering

Samme omstilling kan København og resten af Danmarks kollektive trafik også gøre, og det behøver ikke engang at være dyrt. E.ON vurderer, at der skal fem af samme slags tankanlæg som i Malmø til, for at hovedstadens busser kan køre på gas i stedet for diesel. Prisen for det svenske anlæg er 16 millioner svenske kroner, fortæller E.ON.

»Det er relativt set en meget begrænset investering, der skal til for at omstille transportsektoren til noget grønnere,« siger Tore Harritshøj, der er adm. direktør i E.ON Danmark.

Teknikken er i hvert fald på plads i Sverige, hvor region Skåne vil have udfaset samtlige dieseldrevne busser inden 2018. Det sker som led i regionens målsætning om at være hundrede procent fossilfri i 2020. Altså at kvitte olien og i stedet benytte alternative energikilder til at dække behovet.

Hjemmelavet gas ender i tanken

Et af de alternativer er næste stop på turen. Biogasanlægget Sjölunda, placeret i et af Malmøs industrikvarterer, producerer årligt det, der i energi svarer til to millioner liter benzin. Anlægget benytter slam og affald til at lave gassen, der på den måde kan trækkes fra i Sveriges samlede regnskab for udledning af drivhusgas. Selv de lastbiler, der transporterer affaldet til anlægget, kører på gas. Lignende biogasanlæg bygger E.ON også gerne i Danmark, for her er der et stort potentiale i eksempelvis gylle. Men før det sker, kræver det sikkerhed omkring støtteordninger og omlægning af det danske afgiftssystem.

Ifølge E.ON er afgiften på gas som brændstof nemlig markant højere end i nabolandet på den anden side af Øresund, og det har været skyld i, at antallet af gasdrevne biler i Danmark reelt set er ikke-eksisterende. Den danske bilpark burde ellers benytte gas, mener E.ON.

Den danske geografi med korte afstande og et fintmasket net af gasrørledninger gør, at det praktisk talt kun er tankstationerne, der skal bygges. Hindringerne er alene på afgiftssiden, siger selskabet.

Forsigtig minister åbner afgiftsspørgsmål

Når det gælder en omlægning af de afgifter, der vedrører gasdrevne køretøjer, ligger beslutningen mellem flere ministerier.

Det er Skatteministeriet, der indkræver afgifterne på selve køretøjet, mens det er Klima-, energi- og bygningsministeriet, der bestemmer de egentlige afgifter på brændstoffet. Oveni kæmper Pia Olsen Dyhr for at tiltrække investeringer til Danmark, og under besøget hos E.ON i Sverige udviser den danske minister forsigtig villighed til en reform af afgifterne.

»Det kigger vi på. Vi er i hvert fald interesserede i at gøre noget ved det, men det må komme op til en forhandling, som der bliver indkaldt til i marts,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hun understreger, at regeringen ikke har nogen præferencer i forhold til, hvordan Danmarks energimiks på transportsiden skal løses. Energiforliget lægger nemlig op til, at alle relevante teknologier kan byde ind.

»Vi har jo sagt i regeringen, at vi kommer til at gøre det her teknologineutralt. Vi kommer ikke til at satse på en enkelt teknologi, men i forhold til busser og skraldebiler giver gas mening. Vi kan jo ikke bruge el,« siger Pia Olsen Dyhr.

Importører trodser afgifter

Afgifter eller ej, så er der udsigt til gasbiler på de danske veje inden for meget kort tid.

Energiforliget fra december banede nemlig vejen for en lille omlægning i afgiften på køretøjer.

»Tidligere var der overhovedet ikke noget fradrag på gasbiler, hverken på registreringsafgiften eller ejerafgiften. Det er der så nu,« siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom i interesseorganisationen FDM.

Det har fået bilimportørerne til at klargøre import af nogle af de omtrent 16 millioner gasbiler, der vurderes at køre på verdens veje. De første modeller bliver sællerter som Volkswagens UP! og Fiats Panda. Det forlyder, at de er til salg fra næste sommer.

Lykkeligvis for de kommende bilejere falder introduktionen af gasbiler også sammen med åbningen af den første gastankstation for personbiler. Den ligger i Fredericia, hvor byens kommune i øvrigt også har besluttet at indkøbe ni nye gasdrevne bybusser, og samme interesse melder Holstebro Kommune også om. Her vil byrådet på sigt indføre biogas til at dække brændstofbehovet i kommunens kollektive trafik.

Ufordringer i hovedstaden

Helt så enkelt er det ikke i hovedstadsområdet, for her breder ansvaret sig for den kollektive trafik på en række kommuner, der alle skal finde enighed. Det kunne de ikke, da flere af parterne mødtes ved et bestyrelsesmøde i det fælles trafikselskab Movia i januar. Resultatet ærgrer flere københavnske politikere, der gerne ser, at gasmotorer erstatter diesel i byens trafik.

Selv om der endnu ikke ligger en konkret aftale, så er der udsigt til, at skraldebiler og andre dele af den tunge vejtransport i hovedstaden kører på gas inden årets udgang.