Regeringen behøver ikke længere frygte for sit liv som konsekvens af, at et flertal i Folketinget torsdag ventes at bakke op om de Konservatives beslutningsforslag om børnechecken. For selv om den omdiskuterede sag om børnecheck til EU-borgere dermed ser ud til at kunne bringe regeringen i mindretal, får det ingen umiddelbare konsekvenser.

Regeringen vil nemlig fortsat administrere efter EU-lovgivningen, og selv om regeringen dermed kan komme til at ignorere et folketingsflertal, så vil Enhedslisten ikke bruge anledningen til at fremtvinge et valg, sådan som partiet ellers først bebudede. Dermed er regeringen fredet.

Torsdag førstebehandler Folketinget et beslutningsforslag fremsat af Det Konservative Folkeparti, som skal »sikre, at udbetalingen af børnepenge sker i overensstemmelse med den af Folketinget vedtagne lov«. Her ventes et flertal bestående af de borgerlige partier og Enhedslisten at bakke op for at få regeringen til at administrere udbetalingen af børnepenge efter det optjeningsprincip, som blev indført under VK-regeringen i 2010.

Men det vil ikke få regeringen til at skifte kurs, understreger skatteminister Morten Østergaard (R). Man vil uanfægtet administrere videre efter den EU-henstilling, der anser optjeningsprincippet i strid med EU-retten, garanterer han.

»Da beslutningsforslaget opfordrer regeringen til at gøre noget, der er ulovligt, vil vi ikke kunne følge det, fordi vores ministeransvar pålægger os at sørge for, at vi ikke krænker borgernes rettigheder fuldt bevidst. Det er ikke sådan, at regeringen træffer et politisk valg. Vi kan ikke vælge at følge den opfordring, der ligger i beslutningsforslaget, selv hvis det bliver vedtaget,« siger skatteminister Morten Østergaard.

Lovforslag fra Enhedslisten

En fortolkning, som deles af Bo Vesterdorf, forhenværende kontorchef i Justitsministeriets lovafdeling for stats- og forvaltningsret og tidligere retspræsident ved EU-Domstolen.

»En folketingsbeslutning, som pålægger regeringen at administrere i strid med lovgivningen, binder ikke regeringen. Det eneste alternativ for regeringen er at sige, at den ikke vil overholde det, og så er bolden spillet tilbage til Folketinget, som på den baggrund må tage stilling til, om det vil udtrykke mistillid til regeringen,« siger han.Da de Konservative i Berlingske 1. marts lancerede det omdiskuterede beslutningsforslag, var tonen fra Enhedslisten skarp.

Socialordfører Finn Sørensen kaldte det »helt grundlæggende i strid med den danske grundlov og den danske parlamentarisme, hvis en regering ikke vil følge det flertal i Folketinget. Hvis den ikke vil det, må den udskrive valg og se, om den så på den måde kan få flertal for sin politik«. Men nu kravler regeringens parlamentariske grundlag ned fra træet: Enhedslisten vil ikke stemme for et mistillidsvotum i kølvandet på børnecheck-sagen.

»Man kan ikke stille mistillid til en regering, fordi den overholder de statsretlige regler. Det hænger jo ikke sammen, og derfor har vi stillet et lovforslag, fordi det gik op for os, at vi ikke kan pålægge dem noget igennem et beslutningsforslag. Vores lovforslag lever efter vores opfattelse op til de statsretlige spilleregler,« siger Finn Sørensen og opfordrer derfor de borgerlige partier til at stemme for Enhedslistens lovforslag, som vil pålægge regeringen at afskaffe optjeningsprincippet og indføre bopælskrav for børnene for at forhindre, at EU-borgere sender danske børnepenge ud af landet.

I modsætning til et beslutningsforslag er et lovforslag anderledes bindende for regeringen, forklarer Bo Vesterdorf.

»EU-forordningen er gyldigt regelsæt her i Danmark. Det kan man kun ændre ved lov, hvis man har lyst, sådan at man bryder EU-reglerne og må tage balladen med EU bagefter. I den situation skal Folketinget klart og utvetydigt tilkendegive, at det vedtager loven velvidende, at den er i strid med EU-lovgivningen. Hvis Folketinget gør det, er det gældende lov i Danmark,« siger Bo Vesterdorf, men understreger, at det ikke nødvendigvis løser problemet, fordi regeringen så efterfølgende kan blive »slæbt for EU-Domstolen«.

Nødvendige værnsregler

Derfor er de Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen, forundret over Enhedslistens nye udmelding. Partiet vil dog ikke bruge Enhedslistens lovforslag til at binde regeringen til at administrere anderledes i børnecheck-sagen, fordi det står i lovforslagets bemærkning, at man er klar over, at det kan være i strid med EU-retten.

Og selv om en stribe topjurister har vurderet, at det optjeningsprincip, som de Konservatives beslutningsforslag vil pålægge regeringen at bruge, også er uforeneligt med EU-forordningen, så er Brian Mikkelsen principielt uenig:

»Det forslag, som vi stiller, mener vi, er foreneligt med EU-retten, fordi vi mener, at man bør tage sagen om optjeningskravet ved EU-domstolen,« siger han og anerkender samtidig, at et beslutningsforslag ikke er juridisk bindende.

Men hvorfor gør I så ikke det beslutningsforslag, I har fremsat, til et lovforslag?

»Det kan også være en mulighed. Hvis Enhedslisten hellere vil stemme for et lovforslag end et mistillidsvotum, så kan det da være en overvejelse, som vi må gøre os. For vi er interesserede i, at landets love bliver fulgt, og at regeringen følger det flertal, der er i befolkningen, som vil have værnsregler for de offentlige ydelser,« siger Brian Mikkelsen og understreger, at det afhænger af de forhandlinger omkring børnechecken, som endnu pågår mellem Venstre, de Konservative og regeringen.