Hvis man skulle komme forbi et lokalt ravmarked, er der god grund til at tage et ekstra godt kig på varerne.
Sidste år kom den kinesiske geoforsker Lida Xing forbi et sådant marked i byen Myitkina i det nordlige Myanmar.
Her faldt forskeren over et abrikosstort og allerede poleret ravstykke med en markant struktur indeni. Kineseren købte det af sælgeren, som var af den overbevisning, at den opsigtsvækkende struktur var oldgammelt plantemateriale.
Men hjemme i Kina tog Lida Xing ravstykket i nærmere øjesyn. Detaljerne i strukturen lignede snarere en slags fjer end plantemateriale, og efter måneders studier og uafhængige analyser af canadiske og britiske forskere var konklusionen klar:
Der er tale om det enestående velbevarede halestykke fra en lille fjerbelagt dinosaurus, som efter alt at dømme var på størrelse med en spurv.
På baggrund af CT-scanninger og mikroskopiske analyser kan man tilmed konkludere, at halestykket rummer knoglehvirvler, blødt væv og fjer, ligesom der er spor af jern fra blodet i det lille og cirka 99 millioner år gamle dyr.
Undersøgelserne viser endda, at halestykket var kastanjebrunt på oversiden og hvidt på undersiden.
»Det er første gang, man har fundet dinosaurusmateriale i rav,« siger forsker og medforfatter til studiet, Ryan McKellar fra Royal Saskatchewan Museum i Canada, til BBC News.
Meget peger på, at dyret blev fanget af store mængder klæbende harpiks og formentlig omkom af samme årsag.
Den beskedne dinosaurus har næppe kunnet flyve, selv om den har klare fuglelignende træk, mener forskerne, der har offentliggjort deres resultat i tidsskriftet Current Biology.
Knoglehvirvlerne har ikke helt samme struktur som halen på flyvedygtige fugle, så forskerne mener, at dyrets fjer snarere har spillet en rolle i forbindelse med signalafgivning og temperaturregulering, skriver National Geographic.
Den enestående opdagelse kan kaste væsentligt mere lys over fjerenes evolution – fra visse dinosaurers fjerpragt til nutidens rigdom af fugle. Alle nutidens fugle menes at stamme fra dinosaurerne.