Genforeningspladsen er normalt en ganske almindelig, græsbeklædt idræsplads i Nordvest. Men om vinteren omdannes den 400 meter lange og 12 meter brede plæne til en kæmpemæssig skøjtebane. Skøjtebanen er dermed Nordeuropas største.

På grund af det varme vintervejr har skøjtebanen ikke haft mulighed for at åbne i julemånedens begyndelse, som den plejer - men det sker altså nu. Fra onsdag 17. december er det således atter muligt at benytte sig af Genforeningspladsens skøjtefaciliteter - ganske gratis.

Er man ikke den lykkelige ejer af et sæt skøjter, kan man leje et par for 50 kroner (en time) eller 75 kroner (to timer). Udlejningen lukker alle dage klokken 19. Der kan skøjtes hver dag mellem klokken 10 (mandage først fra klokken 12) og klokken 22.

Hvor: Skøjtebanen, Genforeningspladsen 54, 2400 København NV
Hvornår: Alle dage, klokken 10-22 (mandage klokken 12-22)