På overfladen er der ubetinget krig. Ved forhandlingsbordet er situationen anderledes respektfuld og konstruktiv.

Spillerforeningen måtte i går måbende betragte en fondsbørsmeddelse fra Brøndby IF. Klubben fremlagde en redningsplan, der kræver rabatordninger i forholdet til klubbens gæld til blandt andet Spillerforeningen, der offentligt har fastholdt et krav på over 23 millioner kroner for manglende udbetaling af feriepenge og pension til tidligere spillere. I tillæg skal fagforeningens nuværende medlemmer i Brøndby IF acceptere en væsentlig permanent lønnedgang på 10 procent plus yderligere 15 procent i januar, februar og marts.

Men Berlingske erfarer, at konflikten ikke behøver at være altødelæggende for forholdet mellem forhandlingsparterne - og dermed koste Brøndby eksistensgrundlaget.

Spillerforeningen står godt nok fast på sine økonomiske krav i forhold til feriepengesagen, men fagforeningen er samtidig nødt til at gå meget langt for at se en troværdig og holdbar plan for Brøndbys overlevelse. Foreningen vil dog selvsagt gerne undgå, at man koster egne medlemmer penge for alligevel at se klubben gå konkurs få måneder efter.

Løsningen kan blive en mellemting. Der foreligger i hvert fald ifølge Berlingskes oplysninger mange tilbud om, at Brøndby kan afdrage sin gæld til Spillerforeningen med meget fordelagtige rentevilkår og også med afdragsordninger, der kan betyde, at klubben først for alvor skal betale af på gælden, når klubben igen har penge.

Alene delvis afståelse fra rentekrav kan udgøre en væsentlig og måske endda tocifret millionbesparelse for Brøndby.

Strid om gældens størrelse

Brøndbys administrerende direktør, Tommy Håkansson, var i går over for Berlingske endnu mere positiv i meldingen om, hvor mange penge Brøndby skylder spillernes fagforening.

»Det drejer sig ikke om 23 mio. eller hvor meget, de hævder at have krav på. Vi er blevet dømt til at skulle betale godt fire mio. kr., og det er det beløb, vi forholder os til,« sagde Tommy Håkansson.

Men de sager, der er blevet afgjort, danner vel præcedens for andre?

»Det er ikke sikkert. Det er ikke det, vi forholder os til. Vi forholder os til det, vi blev dømt til at betale i Fodboldens Voldgiftsret.«

Tommy Håkanssons tolkning fremstår dog som ren og skær ønsketænkning, når man fremlægger den for spillerforeningens direktør, Mads Øland.

Ser I det også som et krav på 4 mio. kr. og ikke omkring 23 mio. kr.?

»Nej. Det gør vi ikke. Det har Brøndby heller ikke på noget tidspunkt gjort i forhandlingerne. Men der er også andre ting, de har ændret i medielandskabet med deres udmeldinger i forhold til de forhandlinger, vi har ført med dem om at beregne de resterende krav. Så sent som mandag har de meddelt, at de er meget indstillet på at forhandle afdragene, så det er lidt mærkeligt, at de siger sådan,« siger Mads Øland om udmeldingerne fra Brøndby-topfolkene.

Det virker, som om I trods alt er meget åbne over for at forhandle, hvordan pengene skal afdrages?

»Det er vi også. Vi har tilbudt en afdragsordning over en årrække. Det tilbud står vi selvfølgelig ved. Der er især sikkerheden for betalingerne afgørende for os,« fastslår Mads Øland.

Er der noget, I er villige til at afstå for at komme Brøndby i møde? Det kunne for eksempelvis være de dyre renter, som løber oven på feriepengene, når de ikke bliver betalt rettidigt.

»Vi er indstillet på at forhandle en afdragsordning og forhandle de vilkår, der er for at afdrage på den gæld. Men det ændrer ikke på hovedstolen af den skyldige løn, feriepenge og pension,« fastslår Mads Øland.

Urealistisk krav om lønnedgang

Er det en del af din tankegang, at du med kravet fra nogle tidligere spillere kan være med til at lukke en arbejdsplads for over 30 andre medlemmer?

»Ja. Og det er så også derfor, vi overhovedet er villige til at gå langt for at diskutere afdragsordninger. Klubben er jo dømt til at betale et stort millonbeløb, fordi de skylder vores medlemmer penge. Vi kunne jo med god ret kræve at få de penge klokken fire i morgen,« påpeger Mads Øland og fortsætter:

»Vi kan jo se, at vores medlemmers løn og pension ikke bliver betalt, samtidig med at klubben betaler for andre ydelser som øl og pølser til stadion.«

Er det en forkert opfattelse, at I var ved at være tæt på et forlig med Brøndby, da klubbens meddelelse pludselig kom?

»Vi var i forhandlinger. Men vi troede, at vi havde en aftale om at føre dem internt, ikke i pressen. Det skulle vi så ikke. Men jeg vil helst ikke udtale mig om, hvor tæt vi er eller var på en aftale.«

Er Brøndbys klare udmelding et forsøg på at presse jer, så det er op til jer at bestemme, om I vil bære ansvaret for, om klubben, skal gå konkurs eller ej?

»Jeg synes, det er meget svært at tolke det anderledes. Men jeg synes, vi tilbyder en ordning, der går langt ud over det sædvanlige for at afdrage på skyldig løn og feriepenge.«

Hvad betyder det for forhandlingssituationen, at Brøndby også melder ud, at de af jeres medlemmer, der stadig spiller i Brøndby skal gå markant ned i løn?

»Det havde vi ikke talt om. Det er så noget, vi har travlt med at vende med spillerne de næste dage (i dag red.). Vi prøver at give dem en samlet rådgivning. Jeg ønsker ikke at give mine råd til dem i pressen omkring de forhold. Dem tager vi internt.«

Men det er en kort frist at løbe på. Spillerne skal give et svar til Brøndby torsdag (i morgen, red.) kl. 12?

»Det er et ganske urealistisk krav. Men det tager vi med vores medlemmer.«