En tåget designidé blev til en urtepotte
Det danske interiørbrand Gejst har endnu en gang samarbejdet med den tyske designer Michael Rem, som har skabt en ganske særlig urtepotte inspireret af... tåge.
Det danske interiørbrand Gejst har endnu en gang samarbejdet med den tyske designer Michael Rem, som har skabt en ganske særlig urtepotte inspireret af... tåge.
Du kender måske ikke Michael Rem (endnu). Men måske kender du hans Molekyl-lysestage, som blev lanceret af det danske interiørbrand Gejst for et år siden. Stagen, der består af en masse små sammensatte kugler af stål blev hurtigt et af Gejsts mest populære produkter, og Michael Rem vandt en German Design Award for stagen.
Nu lancerer Gejst et nyt design af Michael Rem – nemlig en urtepotte ud over det sædvanlige. Nebl, som den hedder, ligner ikke nogen urtepotte, man tidligere har set: Den består af en keramikbund med en halvgennemsigtig glaskuppel, hvori man kan sætte en plante, der på én gang både bliver skjult og synlig for sine omgivelser.