Det forekommer mig, at der i hver eneste Star Wars-film er en scene, hvor en dumdristig X-wing-pilot fra Modstandsbevægelsen trodser sine overordnede og har held med at ramme det ene svage punkt, der kan få fjendens rumdestroyer/dødsstjerne til at eksplodere.

Scenen dukker som regel op, når det ser sortest ud, og alligevel er det hver gang lige spændende at se det gode sejre. Det er bundlinjen i »Star Wars: The Last Jedi« – det ottende kapitel i den 40 år gamle rumsaga: Det er hver gang mere af det samme, men som regel på en ny måde.